Tagget med:
Vinder af LG Cinema 3D flad-tv
Se hvem der vandt det lækre 3D-tv og læs et udpluk af spørgsmål og svar fra LG.
I
sidste uge kunne T3’s læsere sende spørgsmål ind omkring LG’s nye passive 3D-tv LG Cinema 3D, og det væltede ind med sjove, spændende, intelligente og
udfordrende spørgsmål. LG’s tekniker Martin Vest har taget et kig på de mange
spørgsmål og besvaret mange af dem.
Vi sender svarene direkte til læserne, men på næste side kan du se vinderspørgsmålet samt mange af de andre spørgsmål, som vores læsere stillede LG.
Vinderen af flad-tv’et har LG udpeget til at være Kim Allerslev, der vil blive kontaktet af LG og kan se frem til
3D-action på væggen her i sommeren. Vi på redaktionen siger tillykke til Kim.
Men men men… Fordi
opbakningen har været aldeles overvældende har SF Film sponsoreret 10 dvd’er
med filmen Strike Back, der netop er udkommet på dvd i denne uge. Den adrenalin-pumpende
film handler om bedrag og hævn og har omdrejningspunkt om en gidselkrise i
Mellemøsten og ryger ind af døren til 10 heldige T3-læsere, som bidrog med
deres spørgsmål.
Læs vinderspørgsmålet og et udpluk af de mange andre spørgsmål på næste side
Hej, Mit spørgsmål går egentlig
mest på om LG måske ikke kunne overveje at indføre ”Aktive 3D-briller” igen og
helt fjerne de ”Passive, Cinema 3D”-briller igen – inden det bliver standard. Årsagen er, at jeg endelige
har fået overbevist konen om, at 3D er vejen frem i hjemmet i nærmeste fremtid,
men jeg kan jo forstå, at prisen for briller til LGs ”Cinema 3D” er så
overkommelige, at jeg nu risikerer, at jeg hver eneste lørdag og søndag bliver overrendt
af mine venner og naboer på gaden, som absolut skal se fodbold hos mig, fordi
”deres TV desværre opfører sig underligt” igen…
Så
kære LG – vil I ikke godt gå væk fra den ”Passive, Cinema 3D” og gå tilbage til
den ”Aktive standard” igen?
Mvh., Kim Allerslev -Den 3D-entusiastiske fodbold-elsker, der
vil have (3D)fodbold for sig selv! -
Hej Kim
Jeg beklager, at du
med cinema3D vil få flere besøg af dine venner og naboer, jeg kan dog glæde dig
med, at du må få din kone til at købe nogen flere øl ind i de kommende
weekender, da du nok vil få flere på besøg. En af grundene til at vi har
lanceret Cinema3D, er for at gøre 3D til en fælles oplevelse. Du må også
forklare din kone, at du er nødt til at have de nye designer
3D briller fra Alain Mikli.
Tillykke med dit
nye Cinema3D tv fra LG
Martin Vest, Forhandler
Konsulent
Hvad får jeres 3d teknologi
til at være bedre end konkurrenternes, og hvordan kan det være at I har valgt at
bruge passiv 3d teknologi?
venlig hilsen Nikolaj Holm
Gylling
Hej Nikolaj
Vi mener, at man ved
3D film skal have en behagelig oplevelse, uden for store genere, derfor har vi
valgt at fokusere på Cinema3D som giver en mere jævn oplevelse for seerens
øjne.
Vi har valgt at
lancere Cinema3D, da vi mener at du får en bedre oplevelse ved denne teknologi,
såsom flikkerfri, minimal crosstalk, lettere briller samt billigere briller. Så
alt i alt er der en masse fordele som forbruger ved denne teknologi.
Martin Vest, Forhandler
konsulent
Hvori adskiller
den passive 3D teknologi sig fra den helt gamle 3D teknologi, hvor
man havde en brille med et grønt og et rødt glas, samt hvorfor kan man ikke se
3D med passive 3D briller på et ikke-3D TV når man kunne gøre det med den
grøn/røde teknologi?
Med venlig hilsen Jes Thorup
Hej Jes
Den gamle 3D
teknologi anaglyph som vi kender fra Julekalenderen Pyrus og diverse film har været der længe. Jeg
har vedhæftet et billede, som viser, hvordan denne teknologi virker.
Grunden til at du
skal have en TV skærm, som er med passiv 3D, er at der sidder et filter i
skærmen som gør, at linjerne bliver interlaceret, og du derved kan skabe 3D
billedet i hjernen ved at ligge billede højre og venstre sammen.
Martin Vest, Forhandler
konsulent
Hej, Hvor
meget crosstalk er der på tv'et, er det helt elimineret ved passiv 3D ?
Vh.
Helle
Hej Helle
Vores Cinema3D klare denne opgave med crosstalk yderst
tilfredsstillende, det er i flere test blevet rost for det ekstremt lave
crosstalk. Det er svært at give dig en indikation om, hvordan crosstalk er på
vores cinema3D skærme, så jeg vil anbefale at tage en tur forbi en af vores
forhandlere ( Hifiklubben, Bilka og Elgiganten )
Vil
alt ”ikke – 3D” materiale kunne ses i fuldt almindelig format på et 3d-tv?
Mvh Aksel Sabroe
Hej Aksel
Fordi du køber et
3D tv, betyder det ikke, at du ikke kan se normalt tv uden at skulle sidde med
briller på. 3D er en funktion, som man vælger at slå til eller fra. Faktisk kan du også lave et normalt 2D signal om til 3D, så hvis du har en yndlingsfilm
på DVD, som endnu ikke er lavet i en 3D udgave, så kan du faktisk nyde den med
et Cinema3D tv i 3D.
Martin Vest, Forhandler
Konsulent
Jeg har for nylig været inde for at se Harry Potter del 2, teknologien bag det passive 3D virkede fint, men man kunne spotte alt for meget crosstalk. Jeg ved fra min egen aktive 3D-tv, (samsung 7-series), at der også er en del crosstalk.
Mit spørgsmål er så:
Sammenlignet med den
teknologi, der ligger bag både Samsungs aktive og de danske biografers passive
3D. Hvor optimal behandler LG
Cinema 3D teknologien i forhold til crosstalk? Har man mulighed for, at
forbedre det via software updates?
Hej
Jeg har endnu ikke
selv været inde for se Harry Potter del 2 i 3D endnu, så jeg ved desværre ikke,
hvor ”slemt” det står til med crostalk i denne film. Men hvis vi kigger på den
tekniske del af Cinema3D også kaldet passiv 3D, så har denne teknologi
minimeret crosstalk effekten.
Der er flere ting
som spiller ind i forbedring af crosstalk såsom software, panel samt filmen.
Hvis vi kigger på aktiv kontra passiv3D, så er den passive 3D teknologi helt
sikkert længst fremme. Den giver et bedre 3D billede, når vi kigger på
crosstalk, flikker, højere lysstyrke.
Martin Vest, Forhandler
konsulent
Hej,
1) strømforbrug i aktiv og i
passiv tilstand.
2) Det kræver større lysstyrke at give et ordentligt 3d-billede, da hver af brillerne kun får "halvdelen" af lysstyrken. Hvor mørkt skal det være for at få et rimeligt billede? Jeg kan se, at det ikke er nødvendigt med buldermørke, men kan man f.eks. se en 3d-film en normal eftermiddag, eller skal der være sorte regnvejrsskyer eller tunge gardiner for vinduet før billedet er rimeligt?
3) Skal lysstyrken justeres
op og ned alt efter om man ser 3d-film eller normale film, eller kan den selv
finde ud af det?
Hilsen Thomas
Fischer
Hej Thomas
1) Nu har vi ikke
nogen aktive 3D modeller fra 2011, så på det punkt er det svært at give en helt
korrekt sammenligning mellem passiv og aktiv 3D, men LW650W er blevet målt til
76,9W i SD og HD, og i 3D til 103W.
2) En af fordelene ved Cinema3D er, at du ikke skal sidde i mørke for at kunne se 3D uden flikkeren i billedet. Dette er kun ved aktiv 3D, at man skal kigge på lyset i lokalet.
3) Tv’et har nogen
profiler, som er tilknyttet de forskellige indgange, så tv’et finder selv ud af,
om du ser en 3D film, eller om du ser normalt tv.
Martin Vest, Forhandler
konsulent
Hvilke
filformater og codec kan TVét afspille? fx MKV filer? Er der Ethernet interface
i TVét?
Hvor
stor er betragtnings vinklen med 3D, og inden for hvilken afstand virker 3D
effekten?
Hvilken
forskel er der på DVB-T og DVB-T2? Vil det betyde, at man også kan forvente en
DVB-C2, og hvilken forskel vil der være på den i forhold til det gamle DVB-C?
Mvh Jannik M. Wagner
Hej Jannik
1) Jeg har
vedhæftet et skærmbillede af vores manual, hvor man kan læse om flere ting
omkring DLNA og USB support, på vores modeller med SmartTV har vi et samarbejde
med Plex ( www.Plexapp.com ) , som
sætter din filmsamling op på en nem og overskuelig måde, således at det er nemt
for hele familien at nyde DVD samlingen uden brug af diske.
2)Ja, alle vores tv med SmartTV, understøtter ethernet samt der er mulighed for at gøre tv'et trådløst med vores USB dongle
3)På Cinema3D
4)Forskellen på DVB-T og DVB-T2 er i grove træk, at der er mere plads til at udsende de nye HD kanaler på DVB-t2, rent teknisk så får man på dvb-t2 ca. 40Mbit/s hvor Dvb-t nettet må nøjes med det halve på ca. 20-22 Mbit/s. Der er endnu ikke nogen snak omkring udbygning af kabelnettet her i landet endnu, så pt. behøver vi ikke at koncentrer os om dette……
Kan jeg invitere vennerne
over til en 3D-film, og blot bede dem om at medbringe de 3D-briller, som de har
fået ved et biografbesøg?
Mvh. Dennis Bjørn Christensen
Hej Dennis
Dette er korrekt,
du kan godt bede dine venner om at beholde de briller, de har fået i biografen,
da det er samme type brille, du skal bruge til vores nye serie med Cinema3D.
Martin Vest, Forhandler
konsulent
Jeg
har følgende spørgsmål: Kan alle også epileptikere tåle at se LG Cinea
3D.
Baggrund for spørgsmålet er,
at min datter der tidligere har lidt af epilepsi, men ikke har haft anfald i
flere år, for nylig blev præsenteret for et 3D fjernsyn hos nogle af deres
venner ( ikke LG ) og dette udløste efter ca. 5 kvarter et epileptisk anfald
hos hende !! og beskeden til hende fra epilepsi afd. på Bispebjerg Hospital er,
at hun aldrig mere må se på 3D fjernsyn !!
Venlig
Hilsen Jens Jørgensen
Hej Jens
Det var kedeligt at
høre, at din datter har haft en uheldig oplevelse med 3D! Grunden til at hun
højst sandsynligt har fået et epileptisk anfald er, at den teknologi som har
været på markedet et stykke tid kaldet aktiv 3D, er en teknologi som laver
skiftevis billeder på højre og venstre øje, dette svarer lidt til at tænde og
slukke lyses rigtig hurtigt.
Jeg har vedhæftet et billede som viser hvordan det ser ud, samt vores klip på youtube.com/LGnordic
Den passive 3D teknologi, som vi kalder Cinema3D, er en 3D teknologi som giver et mere roligt billede, og dette skulle hjælpe på de epilepsitilfælde som din datter har. Dog skal man huske at tage en pause, når man ser 3D, da dette kan være anstrengende for ens øjne.
Martin Vest, Forhandler konsulent
Hej. Jeg synes, at det er rigtig spændende, at den nye LG teknologi gør det muligt
at se 3D tv med almindelige biograf 3D-briller. Men hvordan adskiller LG's tv-paneler sig rent teknisk fra andre producenters,
så dette er muligt? Og hvorfor har man ikke benyttet den teknologi, der
benyttes i LG's mobiltelefon Optimus, hvor 3D-briller er helt unødvendige? Jeg
ser frem til at få svaret?
Med venlig hilsen Frank Sørensen
Hej Frank
Jeg har vedhæftet
to billeder, som viser hvordan de to teknologier viser 3D billedet.
Som du kan se, så sker selve 3D behandlingen på skærmen, hvorimod at der på den aktive 3D skærm bliver lavet 3D i brillen, da denne åbner og lukker skiftevis. Grunden til at vi ikke har lavet en 3D skærm, som benytter sig af samme teknologi, som vi har på Optimus 3D, er fordi, at man med brilleløs 3D benytter sig af nogen faste synspunkter, som er letter at finde med en lille skærm, da man holder sin mobil i den samme position, når man benytter den, derved kan man skabe 3D billedet uden briller her.
Vi har lige vist
den første 3D skærm frem uden brug af briller, men denne er dog stadig i en
meget tidlig fase, hvilket også gør, at det kun er en 20” skærm. Hvornår vi ser
brilleløs 3D i en stor størrelse, er svært at spå om, men der går nogen tid
endnu.
Martin Vest, Forhandler
konsulent
Tak
for nogle rigtige gode artikler. Hermed et spørgsmål til deltagelse i "
Vind et 3D-TV fra LG ". Viasat
sender fodbold m.v. i 3D via deres satellitboks, men kan dette også modtages
over ViaPlay i LG App?
Forsat god sommer :) Med venlig hilsen /Best Regards
Jonas Jacobsen,
Hej Jonas
Som sådan skulle
der ikke være nogen problemer for dette, dog er der en flaskehals, som hedder
internetforbindelse, og med de hastigheder som vi har i landet endnu, så er
dette desværre ikke muligt at sende i en kvalitet som er fornuftigt.
Martin Vest, Forhandler
Konsulent
En stor del af befolkningen
bruger allerede briller. Da de briller der anvendes til 3D ikke kan sættes
udenpå de eksisterende briller, vil jeg gerne spørge om, og i givet fald
hvordan, LG vil tilgodese dette meget store brugersegment?
Regards
Jens Peter Karlsen.
Hej Jens
Vi har faktisk allerede lavet en løsning til denne store del af
befolkningen som bruger briller, med en clips on løsning, som også kan bruges i
biografen. Brillen hedder AG-F220
Martin Vest, Forhandler konsulent
Hejsa. Man må sige, at
videobeskrivelserne på LG’s hjemmeside lægger op til en mere intim
filmoplevelse end ellers. Jeg er helt med på princippet, men er den medfølgende
dame gratis? Jeg har søgt på LG Cinema 3D ekstraudstyr, men jeg kan ikke finde
hende. Er hun inkluderet i boksen? Hvis ja, skal hun så kalibreres?
(Indpakningen må gerne være anonym og genanvendelig. Nok er min kone nærsynet,
men hun formår alligevel altid at finkæmme husets kroge, når hun støvsuger.)
Jeg
håber, I vil besvare mit spørgsmål.
Mvh.
Silas Jensen
Hej Silas
Der må være sket en
fejl på vores hjemmeside, jeg vil straks tilføje forskellige kvinder som
tilbehør til vores cinema3D, jeg kan dog ikke love, at vi vil sælge disse
produkter i alle lande, da der kan være sprogvanskeligheder. Så lige i
øjeblikket må du nøjes med at kalibrere din nuværende kone med et par Alain Mikli
briller, således at I kan hygge jer med en 3D oplevelse.
Martin Vest, Forhandler
konsulent
Hvorfor har i ikke valgt at
sende et brillefri 3D-TV på gaden i stedet for, som andre producenter er
begyndt på? og hvorfor tror i at 3D-TV
ikke har fået et ordentligt gennembrud "endnu"?
Venlig hilsen Thomas Pedersen
Hej Thomas
Vi forsker rigtig meget i brilleløs, dog er der nogle udfordringer bla.,
hvis flere skal se 3D på én gang, da betragtningsvinklen er utrolig snæver,
hvilket gør at man skal stå lige for. Vi har lanceret verdens første
mobiltelefon med 3D, samt vi har lige vist en monitor frem, som også kan vise
3D uden briller. Så det er bestemt noget vi ser på.
Når jeg snakker 3D
med mine forhandlere og venner, så er det største problem brillerne, mange
synes, at brillerne har været alt for dyre til en familie, samt små børn har
også været en årsag. Med Cinema3D har vi
skabt en masse fordele på dette område med lettere og billigere briller, samt
ikke mindst har vi fjernet den blinken, som har været et af de største
problemer tidligere.
Vi kan se, at flere
andre producenter har vist stor interesse for vores Cinema3D, så jeg tror, vi
går en stor 3D-vinter i møde, når flere film kommer på markedet.
Martin Vest, Forhandler
konsulent
Fedt med den passive 3D
teknologi, men også Smart TV funktionen! Er det muligt, at leje 3D film via
Smart TV og er det et af de produkter der endelig har fået Plex integration?
Venlig hilsen
Sune Kristian Buhl
Hej Sune
Vi kan desværre
endnu ikke tilbyde leje af 3D film via SmartTV delen, da hastighederne på
internettet i Danmark stadig ikke er helt nok til at trække dette. Som grundregel
så skal man minimum have en 10 mbit for at kunne trække en HD film, så vi skal
op på ca. 20 mbit hvis ikke mere for at kunne trække et 3D-signal via
internettet stabilt. Så pt. er det desværre kun via kabel/ satellit og
fibernettet, at man kan tilbyde leje af 3D film
Vi har frigivet
Plex mediecenter til alle vores SmartTV modeller, og faktisk har vi lavet en
smart boks, som vi kalder ST-600( Smart TV upgrader) som gør, at man kan
opgradere sit nuværende tv til LG SmartTV, hvor man får adgang til Video on
Demand fra bl.a. SF anytime og Headweb, adgang til internetbrowser samt Plex.
Til dem som ikke ved hvad Plex er, så er det et multimedia center softwareprogram,
som finder covers, beskrivelse af filmen samt hvilke skuespillere, der er med i
filmen. Man kan således have sine film til at ligge på sin Windows maskine, Mac
eller NAS. Dette gør boksen super interessant som afspiller til børneværelser,
soveværelser osv., hvor man ikke ønsker at få ridset dvd film, men man kan
streame filmene direkte via netværket digitalt.
Martin Vest, Forhandler
konsulent
Side 1 - I
sidste uge kunne...
Hej, Mit spørgsmål...
Hej NikolajVi mener,...
Hej, Hvor
meget...
Jeg har for nylig...
Hej,1) strømforbrug i...
2) En af fordelene
ved...
2)Ja,
alle vores tv...
Hej DennisDette er...
Den passive 3D...
Hej FrankJeg har...
Hej JonasSom sådan...
Hejsa. Man må sige,...
Fedt med den passive...
...I
sidste uge kunne
...Hej, Mit spørgsmål
...Hej NikolajVi mener,
...Hej, Hvor
meget
...Jeg har for nylig
...Hej,1) strømforbrug i
...2) En af fordelene
ved
...2)Ja,
alle vores tv
...Hej DennisDette er
...Den passive 3D
...Hej FrankJeg har
...Hej JonasSom sådan
...Hejsa. Man må sige,
...Fedt med den passive
- Side 2Flad-tv: Mest populære hos EDBPriser
Test: | 22. aug 08:45 | |
Test: | 06. feb 08:45 | |
Nyhed: | 15. jul 09:34 | |
Købeguide: | 18. jan 08:50 | |
Test: | 05. mar 08:45 | |
Nyhed: | 18. mar 08:54 | |
Nyhed: | 25. maj 09:37 | |
Reklame: | Ad from Google |

















