De håndholdte spillekonsoller er ved at få en stærk
konkurrent i de allestedsnærværende smartphones. De er nemlig altid ved hånden,
har en stor skærm og du kan downloade utallige spil fra app-butikker såsom iTunes
eller Android Market. Men hvorfor ikke kombinere de to ting?
Det er tanken bag Sony Ericssons PlayStation-certificerede Xperia Play, der er en kombination af en Android-smartphone og en håndholdt
spillekonsol. Når mobilen er klappet sammen, fungerer den som en ganske
almindelig Android-mobil med adgang til Android Market, flere hjemmeskærme,
hvor du kan placere diverse widgets og funktioner såsom 5 MP kamera, WiFi,
Bluetooth osv. Når du klapper mobilen ud, får du adgang til særlige
spilleknapper, som du kender det fra din PlayStation hjemme i stuen.
I mobilens spille-mode kan du spille særlige Xperia
Play-optimerede spil, en håndfuld gamle PS1-spil samt, naturligvis, de helt
almindelige spil, som du finder på Android Market.
Men holder den spændende tanke om sammensmeltningen af en
smartphone og konsol? Vi har haft mobilen under kærlig behandling, og du kan se
en video af os lege med den nedenunder.