Features en masse
VT20 er Panasonics flagskib og helt i den tradition, er tv’et smækfyldt med lækre features. Man kan tilslutte en ekstern harddisk til VT20 via USB og bruge den som harddiskoptager. En god funktion, der fungerer fint og kan eliminere behovet for en ekstern optager. Optagefunktionen kan aktiveres via den elektroniske programguide, så man kan optage programmer, der vises i fremtiden. Men man er dog begrænset til at se den kanal, man optager, da VT20 kun har en DVB-T-tuner. Det er heller ikke muligt at se optagelserne på f.eks. computeren, da disken formateres specifikt til tv’et. Til gengæld kan man snildt se en Blu-ray samtidig med at den optager, og den spiser MPEG-4 uden problemer, så man kan optage i HD-kvalitet fra DR HD.
Fjernsynet kan også afspille musik, billeder og video (MPEG-2, MPEG-4, AVI og DivX) via USB-indgangene eller SD-kortpladsen, og stikker man et netværkskabel i rumpen på tv’et, får man adgang til internettet og en række forskellige tjenester, såsom Youtube, Picasa og Eurosport. Den sædvanlige omgang Tordenskjolds soldater. Med netadgang får man også åbnet for DNLA-understøttelsen, der gør det muligt at streame musik, video og billeder fra DNLA-enheder som mobiltelefoner, bærbare eller spillekonsoller.
Menusystemet er i denne anmelders optik et nøk mere bøvlet end f.eks. Philips; det er ikke så umiddelbar at finde rundt i og det føles vel tungt og langsomt. Der er rigeligt med muligheder for at hive i håndtagene for at få billedet, som man vil have det – men der skal dykkes grundigt ned i menuerne. Positivt er det, at man kan indstille skærmbilledet individuelt for hver af tv’ets indgange.
Billedet imponerer
Der snakkes i krogene om, at Panasonic har købt og brugt Pioneers Kuro-teknologi i sine nye plasmaskærme. VT20 er Panasonics første plasma-tv siden overtagelsen og selv om denne anmelder ikke kan vurdere, om det lever op til Kuro’ernes sortniveau, så har VT20 et imponerende af slagsen, selv om der er tendens til at detaljerne i skygger går tabt. Der er en god dybde i billedet.
Farverne på skærmen er gode. Specielt hudfarverne imponerer - der er slet ingen tendens til, at personer kommer til at ligne voksfigurer, som på billige skærme. I særdeleshed LCD-skærme. Vi slipper også for de lysreflektioner, der har tendens til at gøre farverne på plasmaskærme udvaskede i dagslys. Panasonic har nemlig ændret på sammensætningen af delene i
panelet, så genspejlinger næsten elimineres.
Det forbedrer billedkvaliteten i dagtimerne betragteligt. Overordnet set har VT20 en imponerende billedkvalitet. Se VT20 som en fladskærm over middel, der også har mulighed for at vise 3D-materiale.
3D eller ej?
Denne anmelder synes, at 3D-teknologien har et generelt problem; Det er i virkeligheden ikke 3D, men 2D i flere lag. Det er specielt grelt i naturoptagelser, hvor den bagerste del af billedet ofte fremstår fladt og dødt, som en teaterkulisse. Det er ikke Panasonics 3D-fladskærm, der er årsagen – det er teknologien, den er gal med. Bedst fungerer animerede film, som er tænkt i 3D fra starten.
Men i virkeligheden så mener jeg ikke at 3D-effekten er nok til at få mig ud i butikken og svinge dankortet. Bevares, hvis jeg alligevel skal ud og handle nyt tv, så vil jeg holde øje med, om det er klart til 3D-tv - og her er VT20 bestemt et godt bud. Men jeg skifter bestemt ikke min fint fungerende eksisterende 2D-fladskærm ud.
