Produktnyhederne vælter ned over os, og efteråret
kommer til at bugne af nye spændende apparater. Men hvis det ikke lige
er det allernyeste 3D-tv eller den smarteste tablet-computer du higer
efter, får du meget for pengene ved at kigge blot en lille smule bagud i
produktkatalogerne.

Philips 230
Det er den lækre Philips 230C et glimrende eksempel på. Her er tale om en 23 tommer ægte
HD 1920x1080 pixel fladskærm i 16:9 bredformat, ideel til film og spil.
Datatid var yderst tilfredse med den, ikke mindst på grund af prisen,
som kun var 1695 kroner ved lancering – læs Datatids anmeldelse af Philips 230C her. Nu er det dog muligt at få fingre i den til endnu billigere penge – se prisen på Philips 230C her.

Canon Powershot G11
Er det snarere et nyt kamera, du er på udkig efter og skal det kunne
lidt af det hele, anbefaler vi et kig på Canon Powershot G11. Sammen med en række andre digitale blæksprutter, har vi
netop haft det til test og må bøje os i støvet og konkluderer, at der er tale om intet mindre
end et fantastisk kamera – læs vores anmeldelse af Canon Powershot G11 her. At prisen allerede er faldet fra de vejlendende 4.100 kroner gør bestemt ikke kameraet værre – se prisen på Canon Powershot G11 her.

Netgear WNDR3700
Er det en router du har i kikkerten, er der også gode kup at gøre i
denne uge. Netgear WNDR3700 er et glimrende bud på en kraftig trådløs
router, der også gør sig rigtig godt i spillesammenhæng. Den løb af med
sejren i Alt om DATAs stortest stortest af routere (side 14). Med en vejledende pris på 999 kroner var den sådan set ikke
dyr i forvejen. Alligevel er der fornuftige penge at spare på den i
denne uge – se prisen på Netgear WNDR3700 her.