For et par år siden læste jeg en meget underholdende artikel om en amerikansk dreng, der bytter sin iPod ude med en god gammeldags walkman (“Giving up my iPod for a Walkman”). Selvom den fik mig til at føle mig gammel, var det, der gjorde artiklen spændende, at vi i stedet for at se walkmanen med de voksnes øjne, fik en gammel gadget vurderet med friske øjne. En af de ting, der var mest overraskende, men egentlig oplagt var, at der gik lang tid, før drengen fandt ud af, at båndet inden i walkmanen kunne vendes! For os, der er vokset op med medier, der kan vendes (bånd, plader), er det naturligvis oplagt, men hvor skulle drengen vide fra, at der kunne lagres data på begge sider af båndet?
Lige nu rumsterer også en YouTube-video af en etårig pige på diverse sociale sites. Her kan man se et skuffet barn, der forgæves prøver at klikke på siderne i et papirmagasin, uden magasinet dog har tænkt sig at respondere interaktivt på nogen måde. Trykfølsomme gadgets er efterhånden hvermandseje, og det er fascinerende at tænke på alle de teknologier, som kommende generationer tager for givet.
Og det er ikke kun de yngre generationer, der allerede har taget nye teknologier så meget til sig, at de forventer dem fra omverdenen. Jeg kan i hvert fald ikke sige mig fri for at have prøvet at trykke på en ikke-trykfølsom skærm – flere gange – før det gik op for mig, at det var en normal skærm; at stå og baske med hænderne under vandhanen på et offentligt toilet i den forvildelse, at der naturligvis var tale om en en automatisk vandhane, undre mig over, at et firma ikke havde en app, og andre handlinger, der givetvis har vakt morskab for mine omgivelser. Det må vel betyde, at jeg ikke er gammel ... og at teknologien gør, præcis hvad den skal - bliver noget vi tager for givet og ikke tænker over, at vi bruger den i hverdagen?
Er du også blevet teknologi-forvænnet?
