Forbered dig på en REVOLUTION I ROCK. Denne guitar med trykfølsom skærm kunne bringe det største skift i rockens tektoniske plader siden introduktionen af den elektriske guitar. Den kunne også tage plads ved siden af akustiske guitarer, plateau-sko og MC Hammer i en mørk skammekrog i en Rock N Roll Hall of Fame. Ok, måske ikke. Men Misa Digital Guitar MIDI controller, som har en trykfølsom skærm i stedet for strenge, kunne blive herre overnice (som vi i det hårde rock-miljø siger). Den kan forbindes med MIDI-kompatible enheder inklusiv synthesizere, samplere og selv musiksoftware som Reason eller VST-instrumenter.
Forestil dig at skabe en fed klaversolo med begge hænder på guitaren? Ikke noget problem. Trommer, banjo, kazoo … den kan være, hvad end du vil have den til, så længe du har det rette plug-in. Du kan naturligvis også stadig lege Marty McFly og fyre en Johnny B. Goode- guitar solo af, hvis du skulle få lyst. ”Strengene” er en 8,4-tommer kapacitiv LCD-trykfølsom skærm med en opløsning på 800 x 600. Guitaren har 144 knapper, til fingerspil. ”En traditionel guitarspiller skulle være meget bekendt med guitarhalsens layout”, siger Michael Z, en ingeniør fra Misa, det Australske firma bag guitaren.
Udover at imitere en elektrisk guitar, udvider Misa Digital rækkevidden af mulige lyde. Du kan røre ved skærmen for at spille toner, eller trække din finger over skærmen for at udvide toner og ændre klangfarven på lyden. Et blåt lys dukker op, hvor du har trykket og skaber en fed rum-agtig effekt og fortsætter, hvis du trækker fingeren, så du efterlader et blåt spor. Det bøder næsten for manglen på en tremolo-arm. Læs mere om Misa her.