Efter at have støvsuget DC Comics for superhelte, man lige vupti kunne transformere til pengemaskiner for filmselskaberne, må man, enten i desperation eller et øjebliks vanvid, eventuelt være faldet over western-antihelten Jonah Hex, og tænkt: ”Halløj, her er der mulighed for rigeligt med eksplosioner. Historien? Nej, det er ligegyldigt. Bare der er nok eksplosioner. Og Megan Fox selvfølgelig – hun kan spille den prostituerede!”
Jonah Hex PRODUCENT: Warner Home Video DOMMEN: Filmen vil både for meget ... og samtidig alt for lidt. Hold dig langt væk.
FAKTA: Instruktør: Jimmy Hayward
Medvirkende: Josh Brolin m.fl.
Hvordan det er lykkedes for folkene bag ”Jonah Hex” at overtale den eminente Josh Brolin til at hoppe i sadlen som den vansirede og fåmælte dusørjæger Hex vides ikke, men Brolin viser gode miner til slet spil og bærer med ophøjet pande det nærmest ikke-eksisterende plot.
Historien er som sagt noget af et kludetæppe – ikke ulig den originale tegneserie fra 1972. Dusørjæger og tidligere konføderal soldat Jonah Hex (Brolin) får på uforklarlig vis adgang til de dødes verden, der hjælper ham i jobbet som dusørjæger. Men da Hex opsnapper sporet af den onde Turnbull, sættes alle kræfter ind på at finde og tilintetgøre skurken, der hærger landet med blodsudgydelser.
Problemet med ”Jonah Hex” skal findes i genreforvirringen. Filmens instruktør, Jimmy Hayward, har udtalt, at den hverken er en overnaturlig gyser, en spaghettiwestern eller en actionfilm, men det hele og noget mere … Og med et sådan udgangspunkt kan man næsten ikke andet, end spænde ben for sig selv.
