Underworld er endnu en fortælling om vores alle sammens gravrøver, Lara Croft. Du begynder i
Laras brændende Mansion, men bliver hurtigt sendt videre i jagten på svar om, hvad
der er sket med frøken Crofts mor. Eventyret bringer dig til adskillige
verdensdele, til lands, til vands og i luften, og undervejs skal du løse puzzles,
og undersøge tusindvis af klippeafsatser,
mens der både kravles, springes, skydes og svømmes.
Tomb Raider: Underworld VEJL. PRIS: 500 kroner.
PRODUCENT: Ubisoft PLUS: Godt forhold mellem puzzles og action. Flot grafik og rigtig god baggrundsmusik.
MINUS: De mange puzzles kan være svære. Dårligt kamera.
DOMMEN: Tomb Raider har aldrig stået stærkere i vores øjne. Spillet minder på mange måder om Uncharted: Drakes Fortune og holder samme høje niveau. Alle med hang til eventyr og udforskning bør tage et kig Tomb Raider Underworld..
FAKTA: Ude til Xbox 360 og PlayStation 3 den 21. november 2008. Testet på PlayStation 3.
Kort og godt er det præcis
som forventet af et rigtigt Tomb Raider-spil. Grafisk har udviklerne virkelig haft silkehandskerne på og
serverer den flotteste grafik, der er set i et Tomb Raider-spil. De fleste scener
har smukke detaljer og især scenerne i Thailands regnskov, med udsigt til
det krystalklare vand og de mange træer, er så smukke, at vi kunne dvæle ved dem
i timevis. Samtidig er baggrundsmusikken virkelig stemningsfuld og rigtig Tomb
Raider´sk. Ja, det er svært ikke at blive begejstret.
Tomb Raider: Underworld er spillet for dig, som holder af at
udforske hver en krog, afsats eller hule. Overalt gemmer sig skatte og gåder,
der både kræver flair, snilde og tålmodighed. Jeg må tilstå, at der var tider,
hvor frustrationerne blev for meget (især den første del af spillet, som foregår under vandet kan får aggressionerne frem hos undertegnede. Det blev gudskelov bedre jo længere ind man kom), for eksempel når et enkelt lille fejltrin betød,
at banen skulle startes helt forfra. Men ihærdighed betaler sig, så giv ikke op når
de første problemer viser sig.
Er du fan af Lara Croft er der sådan set ikke noget at rafle
om: Du får mere af det du elsker, men det er bare pakket endnu pænere ind. Der er masser af
skatte at jage og historien vil holde dig bundet til sædet i lang tid. Jeg har
aldrig været stor fan af Tomb Raider-spillene, men i mine øjne har vi aldrig
set Lara skarpere og jeg har virkelig fået blod på tanden til lidt ”gravrøveri”.
Små irritationsmomenter, i form af et alt for flyvsk kamera og visse sekvenser,
som stiller svimlende høje krav til dit udforskningsgen, trækker
dog fra i den samlede karakter. Det samme gør styringen af Lara, der kunne være bedre, især episoderne under vand er frustrerende. Trods det kommer vi ikke udenom, at Lara Croft
er tilbage i et flot eventyr, der vil appellere til alle eventyrlystne
gamere.