Designblundere ... hva’ba
Designet er ubestridt det smækreste på nogen afspiller på markedet, selv om Apple har begået to små blundere: For det første er skærmen – der i øvrigt er 0,2 tommer større end på sidste års model – let buet, så den samler refleksioner fra flere vinkler. For det andet har Apple placeret linsen til videokameraet fjollet, i afspillerens nederste højre hjørne, så mine pølsefingre altid dækker over den. Det er tydeligt, at man skal holde afspilleren på den lange led, når man optager video, men det er ikke naturligt.
Årsagen til at jeg alligevel ikke kan blive sur på iPod Nano, på trods af småfejl og det middelmådige videokamera, er, at kameraet trods alt blot er en bonus i en ellers helt genial musikafspiller.
Betagende farver
På funktionssiden har Apple også udvidet Nanoen med en FM-radio, der indeholder det smarte ’iTunes tagging’ – hvis du lytter til et nummer, du kan lide, på radioen, kan du tagge det og få det vist i iTunes, næste gang afspilleren tilsluttes computeren. Fikst.
Spændende for os med store musiksamlinger er også Genius Mix-funktionen, der laver op til 12 uendelige mix af din musik, baseret på Genius-databasen, der indeholder tonsvis af information fra millioner af brugere. Her kommer man virkelig ud i krogene af sin musiksamling.
Voice-over-funktionen fra Shuffle er også dryppet ned på Nano, så du kan få oplæst titel, kunstner og spillelister, når du lytter til musik. Rent lir.
Ydelsen er der intet at udsætte på. Lyden er fremragende, ligesom skærmen er sprød og skarp. Det er svært at argumentere for, hvorfor man ikke skulle gå efter iPod Nano, hvis man er på udkig efter en afspiller. Det er den bedste. Basta.
Se den aktuelle dagspris her
