Der er blevet skrevet og spekuleret en del i Steve Jobs’ helbred det sidste stykke tid. Og med god grund. For kan firmaet blive ved med at producere vidunderlige gadgets uden überchefen?
Apple har netop afholdt sin årlige auktionærforsamling og for første gang i 10 år var det uden Steve Jobs. Økonomidirektør Tim Cook kunne dog afsløre, at gode, gamle Steve vender tilbage til juni og at hans helbred er i konstant bedring.
Apples største aktionærer har dog ikke hele tiden kunne føle sig sikre på, at Steve vendte tilbage til tronen og derfor blev der sidste år udarbejdet en hemmelig plan for, hvad man skulle gøre, hvis Steve Jobs blev nødt til at trække sig fra chefposten … Du ved, hvis han f.eks. gik hen og døde.
Ja, det lyder morbidt, men det er i det mindste godt at vide, at Apple har en plan for at klare sig … også uden Steve Jobs.
Her på redaktionen tror vi, at Steve vender tilbage med et brag i januar – og lancerer både en ny iPhone og næste version af Mac OS X, også kendt som Snow Leopard.
Vi kan bare slet ikke vente, til det bliver sommer.