Husalter, tosse, dummer, fjerner – det kære barn, tv, har mange navne, og de fleste af dem er mere eller mindre nedladende. Fjernsyn forbindes jo typisk med passiv underholdning – en lean back-situation, i modsætning til selv at være aktiv, f.eks. på en computer eller en smartphone. Nu er den høje ende af tv-markedet for alvor på vej ind i den smarte verden, og det smarteste tv lige nu er sandsynligvis HX920 fra Sony. Det siger noget om fabrikantens ambitionsniveau, at denne model begynder med en 46”-skærm og en prislap på 20.000 kr. Et endnu bedre køb er måske 55-tommeren til 24.000, hvis du har pladsen, og der kommer snart en kæmpe på hele 65”, men den er til folk med virkelig dybe lommer, for den lander nok på op mod 1.000 kr. pr. tomme. Standard-tilbehøret er omfattende. Den såkaldte emitter til infrarøde styresignaler til 3D-briller er indbygget, og det samme er den trådløse WiFi-netværksopkobling. Med i kassen er også to par 3D-briller og en videokamera/mikrofon-kombination til videotelefoni og konferencer via Skype.

Fakta

Sony KDL-46HX920
VEJL. PRIS: 20.000 kr
PRODUCENT: Sony

PLUS: Sandsynligvis markedets mest intelligente tv. Kælderdybt sortniveau. Stærkt forbedret 3D-gengivelse. Genial Media Remote-app. Brugbar webbrowser. ‘TrackID’-funktion. Lækkert monolit-design. To 3D-briller og Skype-modul medfølger.

MINUS: Begrænset udvalg af danske internet-tjenester. Ingen Flash-understøttelse i browser. Reflekser i gorilla-glaspladen foran LCD-panelet. Stadig ingen Qriocity-filmtjeneste i Danmark.

DOMMEN: Hvis du vil udnytte alle mulighederne i en kombination af et smart-tv og computer-faciliteter, kan du næppe finde en mere veludrustet løsning end KDL-46HX920 – eller en af skærmens større brødre. Betjeningen af de mange funktioner og indstillinger kunne være enklere, men du vil nyde at styre det hele med din smartphone.

FAKTA: Mål/vægt 1.081x660x38 mm/19,4 kilo

Monolit-design og gorilla-glas

Designet – fladskærmen i slukket tilstand – bliver vigtigere, jo større tv’et er. Monolithic er navnet på Sonys mest markante statement, der uden billede på skærmen ligner en massiv klump, tykt sort glas. Nu vi taler om glas, er den beskyttende plade foran LCD-panelet af et supermateriale fra Corning Incorporated, som kaldes gorilla-glas og også bruges til iPhone 4 og Galaxy S. Materialet er ikke glas, men et avanceret, meget sejt kunststof, der har gjort det muligt at reducere tykkelsen fra 2,5 mm til 0,7 mm og høvle godt 3 kilo af vægten på 46”-modellen. Gorilla-glasset fungerer også som kontrastfilter og er med til at gøre skærmen ekstra sort – ligesom plasma. Desværre betyder den blanke overflade også, at skærmen reflekterer ganske meget lys fra vinduer og lamper i rummet – igen ligesom plasma.

Fra Sony er selve panelet naturligvis af LCD-typen, og der bruges lysdioder (LED) som lyskilde. Firmaet har valgt en variant, som kaldes Dynamic Peak LED. Det betyder, at lysdioderne ikke sidder rundt om kanten af LCD-panelet, men bag det. Dette koster en centimeters penge i dybden, men til gengæld kan lysdioderne opdeles i sektioner og styres, så der lukkes ned for lysstyrken i mørke områder af billedet og op i lyse flader. I HX920 er der ikke færre end 156 zoner, og resultatet er et sortniveau, som kommer meget tæt på det absolutte nulpunkt.

Denne lille bjælke er et Skype-modul, som giver adgang til videotelefoni og konferencer med ejere af kompatibelt udstyr.

Enhver producent af flad-tv elsker at fortælle om sin egen, helt unikke billedprocessor og alle de mirakler, den udretter for gengivelsen. Tidligere hed Sonys billedprocessor BRAVIA Engine. Dette grafikkort er nu døbt X-Reality, og i HX920 er Pro-versionen af det kombineret med Motionflow 800 XR. “800” er ikke billedfrekvensen – der er stadig tale om et 200 Hz-panel, men i modsætning til på laverestående modeller, blinker baggrundsbelysningen, og der indføjes sorte delbilleder i signalstrømmen. Det er vist ikke andre end Sonys mest nørdede udviklingsingeniører, der forstår al denne teknologi. Heldigvis er det nemt at se, at den virker. I en del af testperioden så jeg Tour de France fra TV 2, og jeg har simpelthen aldrig set den stations vandrette rulletekster stå så skarpt og helt snorlige.

På nettet med BRAVIA

I forhold til sidste års HX900-topmodel kan HX920 give adgang til ikke alene de 23 internettjenester, som Sony har aftaler med, men også til hele det globale web. For os danskere er TV 2 Sputnik nok den mest interessante tjeneste, så længe vi stadig venter på, at Sony lancerer sin Qriocity-portal med kvalitetsfilm fra Hollywood. Den er indtil nu kun tilgængelig i USA samt i de fem store europæiske lande. Det er mere spændende, at HX920 er blevet udstyret med en webbrowser, og ligesom i andre smarte tv understøtter den ikke Flash – i hvert fald de senere versioner. Desuden har den en “grim” gengivelse af skrifter. T3’s ellers så nydelige hjemmeside ser ikke køn ud på denne 46”-skærm. Flash-problematikken har jeg testet på www.dr.dk, hvor jeg har klikket på ’DR NU’. Denne tjeneste kræver Flash version 9, og der kommer simpelthen intet levende billede på BRAVIA-skærmen. Indtastningen af URL-adresse foregår heldigvis ikke på en staveplade med piltaster, men mere sms-agtigt med taltasterne på fjernbetjeningen.

Har du familie og venner, som du ikke ser ret ofte, kan du hygge dig med Sonys Skype-kamera med indbygget mikrofon og holde videosnak med dem. De skal bare lige have en tilsvarende tjeneste på deres tv eller computer.

Du kan læse dit foretrukne gadgetmagasin i Sonys browser, men skrifterne i de små tekster kommer ikke helskindet gennem webbet. De bliver faktisk ret grimme.

Media Remote-app

I disse app-tider har Sony selvklart udviklet en applikation til smartphones. Den har jeg downloadet og installeret på min iPod touch, og jeg kan ikke skrive meget andet om den, end at den fungerer imponerende godt.

Media Remote er lynhurtig til at finde både HX920-tv’et og den let aldrende – mere end et år gamle – BDP-S570-Blu-ray-afspiller, som jeg har lånt til denne test. Hvis jeg ikke behøvede den originale fjernbetjening eller skulle rejse mig for at tænde, kunne jeg klare stort set det hele med iPod’en. Det er også en fornøjelse at bruge det virtuelle tastatur på iPod’en. Som nævnt er taltasterne på fjernbetjeningen fine, men det er endnu nemmere at skrive søgetekster på iPod touch-skærmen. Blandt de spændende features skal nævnes ‘TrackID’-funktionen. Uanset om du spiller discs eller streamer indhold gennem dit netværk, kan et tryk på ’TrackID’ eller ’OPTIONS’ give adgang til Gracenote-databasen, så du kan se coveret og numrene – og få mere info om kunstnerne. Dette er især praktisk, hvis du streamer og ikke har det originale cover ved hånden.

Intelligente sensorer

Udstyrslisten til HX920 er så lang, at det bliver svært at bestemme, hvornår en beskrivelse som denne skal begynde og slutte. Tv’et er bl.a. udstyret med en intelligent tilstedeværelsessensor – direkte oversat fra Presence Sensor. Denne sensor kan registrere, om der er børn i rummet og advare dem, hvis de sidder for tæt på. Du kan også vælge at slukke automatisk for billedet, efter at du er gået ud af rummet. Og endelig kan tv’et registrere, hvor du sidder i forhold til tv’et, og optimere gengivelsen efter din position.

Miljøprofil

Energiforbruget må betegnes som miljøvenligt for en 46”-skærm. Ved gengivelse af både SD- og HD-indhold (DR1 og DR HD) trækker tv’et omkring 65 W. 3D-indhold sluger noget mere strøm, fordi der automatisk lukkes op for baglyset for at kompensere for lystabet i 3D-brillerne. Så svinger forbruget mellem ca. 85 W og 125 W. I standby har jeg målt energiforbruget til under 0,2 W, og det falder til et rent nul, når der er slukket på den mekaniske afbryder på siden af tv’et. Ifølge EU-energimærkningen er det årlige energiforbrug 117 kWh, svarende til mindre end 1 krone om dagen.

Billedkvalitet i 2D og 3D

Sony HX920 har et skønt billede, som de fleste umiddelbart vil synes om. Lige ude af emballagen kan det ikke anbefales til professionel redigering, for farverne ligger lidt på den varme side, men der er tilstrækkeligt med justeringsmuligheder til at ramme næsten enhver smag. Både almindelige tv-programmer via den indbyggede DVB-T-tuner og dvd’er gengives nærmest forførende godt. Hvis du sidder mere end to meter fra skærmen, skal du ikke tage et væddemål på, om indholdet er HD eller opskaleret SD. Gengivelsen af hurtige bevægelser er oppe i plasmaklassen. I HD bliver det hele naturligvis endnu bedre. Kapitlet med Orientekspressen i Montenegro fra “Casino Royale” viser, at sortniveauet går helt i bund – måske så dybt, at der ryger nogle af de fineste nuancer, fordi baglyset dæmpes i lidt for store zoner af billedet. Skønne Eva Green får også en hud som en overstylet og/eller over-photoshoppet kosmetikmodel. Men flot ser det ud.

Sony har efter egen mening forbedret sidste års 3D-briller. Den nye model er lettere, bedre afskærmet mod ovenfra kommende lys og oplades fra en USB-port. Efter min mening er brillen om muligt endnu mere ubehagelig end 2010-udgaven, men komfort er jo et meget individuelt begreb. Jeg synes også, at Sony bør overveje at forsyne brillen med et vaterpas, som advarer brugeren, hvis han/hun kommer til at holde hovedet en smule på skrå, for nogle få graders vandret hældning er nok til at spolere 3D-effekten. Når det er sagt, er 3D-gengivelsen klart bedre end sidste år, og krydstale er praktisk talt elimineret. På Panasonics gamle demo-disc er der et kapitel med golf med Ryo Ishikawa, hvor mesteren nærmest skovler en hel sandgrav ind i stuen. Det er meget overbevisende. I det hele taget er Sony begyndt at spare lidt på 3D-krudtet i standardindstillingerne. 3D-effekterne er der bestemt, men de er ikke så overdrevne som tidligere. Nogle af scenerne i “The Green Hornet” er så smukke, at jeg glemmer alt om 3D, hvis det ikke var for de *#9%& briller, og selv det værste splatter-kapitel (11) i “Resident Evil: Afterlife” er ikke så blodsprøjtende, som jeg har oplevet det fra andre skærme.

Lyden fra HX920 er ikke helt så grufuld som normalt fra en tynd fladskærm. Den rækker til nyheder, men hvis du ikke som minimum investerer i den matchende SU-B461S “svelle”, en soundbar eller et 2.1-kanal audiosystem, snyder du dig selv for halvdelen af de store oplevelser, som skærmen kan formidle.