Hvis du er helt vild med Sonys nye stilige design på deres Bravia tv-serie, så kan du glæder dig over, at Sony nu forkæler de to nyeste
Bravia-tv med 3D.
NX710 og NX810 har samme lækre og enkle design som deres Bravia-søskende
NX700 og NX800, men er nu 3D-kompatible. Det kræver dog, at du køber en 3D Sync
Transmitter og naturligvis de allestedsnærværende 3D-briller. Begge tv har
Dynamisk LED bagbelysning, og NX713 kan klare 100HZ motion flow-teknologi, mens
NX813 kan mande sig op til 200Hz.
En anden lækkerbisken er Internet Video, der giver dig
adgang til online, on-demand videoindhold. Her kan du se eller gense tv, der
har været sendt før samt streame indhold fra tjenester som YouTube. Med
Internet Video vil Sony sikre, at du konstant har adgang til nye film og
kanaler.
Vil du have dit sociale netværk på tv’et, kan Bravia Internet Widgets
sørge for adgang til Facebook, Twitter, Flick mm.
De to nye Bravia-tv kommer ud i september og prisen er fra
15.000 kr. for NX710 og 27.000 kr. for NX810, der kun findes i 55-tommer. Derudover
vil de fleste nok også investere i tilbehør som den lækre tv-skinne, hvor du
kan placere tv’et i samt har indbygget 2.1-højttallersystem direkte i skinnen.

Den særlige højttaler-skinne, der kan tilkøbes