Træt af at have en stor, klodset MP3-afspiller i lommen?
Jamen, så har Sony et godt tilbud til dig i form af den nye NW-A840 Walkman.
Det er den nyeste kriger i kampen mod Apples dominerende
iPods, og her er størrelsen altså vigtig. Den nye NW-A840 Walkman er Sonys
tyndeste musikafspiller til dato med en tykkelse på blot 7,2 millimeter.
Det er
dog ikke fordi du går glip af lagerplads. Den lille sag kan nemlig fås med op
til 64 gigabyte hukommelse.Men det er ikke det hele. Den afspiller også video på den
2,8-tommer store OLED-skærm, og vil du have det rigtig stort, så smider den
også gerne 720p HD-video til dit stuealter.
NW-A840 kommer også med indbygget
digital støjreduktion og sælges sammen med Sonys MDR-EX300SL hovedtelefoner,
der lyder ganske godt skal vi hilse og sige. NW-A840 klarer desuden ni timers video eller
29 timers musik på en fuld opladning
Vi
hører, at NW-A840 med 16GB vil koste cirka 1.400 kroner, mens den store model
med 64GB vil koste cirka 2.300 kroner. Indtil videre er NW-A840 kun lanceret i
Japan, men mon ikke den er at finde på de danske butikshylder inden kort tid.