Dvd og USB
Som man ofte ser det på små tv’er, har Life’rne en indbygget dvd-afspiller. Den er tilgængelig via en sprække på højre side af skærmen, og det kræver en smule kontrolleret vold at isætte en skive.
Denne T3’er er glad for kinesernes afslappede forhold til regionskodning, for Life-afspilleren sluger veloplagt mine lovligt erhvervede Region 1-skiver fra USA, og den har heller ingen problemer med DivX, AVI, og hvad jeg ellers har fodret den med af formater. En rigtig fed feature er USB-terminalen, som ikke alene kan bruges til gengivelse af fotos, film og musik på de små sticks, men også kan gøre et stick eller en harddisk til en tv-optager. Dette har været almindeligt på tv i den høje ende, og nu er det tilgængeligt for enhver.
Med USB-mediet kan du sætte et program til pause, når f.eks. væskebalancen skal justeres op eller ned, og du kan også optage hele programmer – både mens de sendes og ved hjælp af timerfunktionen. Der er kun en tuner i tv’et, så du kan ikke se et program, mens du optager et andet.
Sats på en harddisk
Et USB-stick på 8 GB kan rumme ca. 7 ti-mers almindeligt tv eller 4 timers HD-indhold. Mine erfaringer med et par tilfældige sticks fra samlingen er ikke positive. Billedet hakker lidt med SD-programmer, og den højere bitrate i HD-materiale medfører irriterende udfald og pixelering, så snart motiverne bevæger sig en smule. En USB-harddisk er langt billigere pr. gigabyte, og den er så hurtig, at selv HD-indhold gengives nærmest perfekt.
