Canons populære IXUS-serie af kompakte digitalkameraer kan
nu fejre 10-års dagen for den digitale udgave af de succesfulde skydere. Det
fejrer Canon med at lancere en udgave, der udover at være det slankeste IXUS
til dato også byder på et væld af funktioner.
Den nye skyder hedder IXUS 1000 HS og har en CMOS-sensor på
10 megapixel. Den har arvet Canons DIGIC 4-processor, der ellers er at finde i
firmaets nye digitale spejlreflekskameraer, og er du vild med hjemmevideoer, kan
den forkæle dig med videooptagelse i full HD og endda med 24 billeder i
sekundet. En HDMI-mini port gør, at du kan koble kameraet på dit stuealter og
se dine pletskud der.
Derudover vil 1000 HS gøre det så nemt for dig med
intelligente funktioner såsom Smart Auto with Scene Detection, der automatisk
vælger en af 28 indstillinger alt efter motivtype, Smart Flash Exposure sørger
for, at blitzen passer til omgivelserne, og optager du video kan Smart Auto in
Movie automatisk identificere motivet og vælge den rette indstilling. Er du
kreativ, er det også muligt at tilføje f.eks. fiskeøjeeffekt på sine billeder,
lave Timelapse videoer med den nye Miniature Mode og meget meget andet.
IXUS 1000 HS er på gaden til en pris på 3.199 kr.