Næsten én million soldater mistede livet i løbet af nogle måneder i
1917 under 1. Verdenskrig, i hvad der er kendt som en af de mest
umenneskelige skyttegravkrige ved slaget om Passendale. Tilsyneladende
bidrog Canada med 600.000 soldater, hvilket ”Slaget ved Passendale”
skal gøre resten af verden opmærksom på. Dette bør i sig selv skabe
rammerne for en krigsfilm, med en helt oplagt tematik om krigens
absurditet. Eller i det mindste gå over i den anden boldgade, som
action-epos i bedste ”Saving Private Ryan” stil.
PRIS: Ca. 250 kr.
FAKTA: Instruktør: Paul Gross
Medvirkende: Paul Gross, Caroline Dhavernas, Meredith Bailey, Gil Bellows.
I stedet opstår der ud
af ingenting et tyndt kærlighedsdrama, underbygget af tvivlsomme
skuespillerpræstationer, halvfesne Hollywood-klichéer og tv-film lignende effektarbejde.
Ud af knapt to timers spilletid, føles første
halvdel snøvlende og klodset formidlet, mens sidste del føles som et
pinligt forsøg ud i at lave en storfilm med morale. Den eneste morale
må umiddelbart være, at der findes rædderlige krigsfilm fra alle steder
i verden. Selv som Blu-ray udgivelse har ”Slaget ved Passendale” intet
at byde på, med et transfer i dvd-kvalitet og intet ekstramateriale.