Jeg kan lige så godt skrive det med det samme: Steven Seagal er både hovedrolleindehaver, manuskriptforfatter og producer, så hvis man har det skidt med den hårdtslående amerikaner, så er man hermed advaret!
Born To Raise Hell PRODUCENT: Nordisk Film PLUS: Hmm ...
MINUS: Elendig produktion. Elending historie. Pinlig Seagal.
DOMMEN: Rygtet går på, at Seagal vil være at finde i efterfølgeren til ”The Expendables”, hvilket nærmest kun kan blive et stort skridt fremad, for det bliver næppe meget ringere end ”Born To Raise Hell”.
FAKTA: Instruktør:
Steven SeagalMedvirkende:
Steven Seagal m.fl.
I filmen spiller Seagal lederen af en international anti-narko-enhed, hvis makker er blevet dræbt under en operation. Handlingen går kort fortalt ud på, at Seagal skal hævne mordet, og ret meget mere er der ikke at sige om plottet … Men andet kan man vel også dårligt forvente sig af en film med så håbløs intetsigende en titel som ”Born To Raise Hell”!
Det er mindst 15 kilo siden, at Seagal havde bare en smule troværdighed, når han med håndkantslag nedlagde den ene skurk efter den anden. Det virker efterhånden en smule komisk, når han smider rundt med sagesløse stuntmænd. Den selvkritik nager åbenbart ikke Seagal.
Filmen udspiller sig i Rumænien, hvilket måske hænger sammen med, at man vil minimere produktionsomkostninger. Men selv lave østeuropæiske lønninger har ikke forhindret, at filmen ligner en skrabet tv-produktion.
Det er efterhånden mange år siden, at Seagal har lavet en anstændig actionfilm, og det laver ”Born To Raise Hell” på ingen måde om på.