Den ægteskabelig duo, Milla Jovovich og Paul W.S. Anderson, fortsætter ufortrødent deres projekt for at holde Resident Evil i live. Hvad skal de ellers lave? Hos Jovovich knytter sig intet fabelagtigt skuespiltalent, og Anderson har specialiseret sig i gennemsnitlige actionfilm baseret på videospil. Fortsæt med Resident Evil – eller træk et nummer hos arbejdsformidlingen.
Resident Evil: Afterlife PRODUCENT: Sony Pictures DOMMEN: Resident Evil Afterlife er stadig en moderat omgang zombie/sci-fi action, der befinder sig i grænselandet mellem direct-to-video og cinema blockbuster, men hjemmeudgaven mangler tydeligvis 3D-effekterne, som filmen er skabt for. Har man 3D-udstyr i hjemmet, så kig efter den lidt dyrere 3D-udgave af filmen. Udgaven har en del unikt produceret ekstramateriale, som er flot præsenteret, men noget af indholdet burde være sparet væk. Endvidere en masse reklamer, som vidner om en stigende tendens til at bruge ekstramaterialet som kommerciel platform. Ikke godt. Billedkvaliteten er dog i topklasse, med knivskarpe detaljer hvor HD kommer til sin ret.
FAKTA: Instruktør: Paul W.S. Anderson
Medvirkende: Milla Jovovich, Ali Larter og Kim Coates m.fl.
Det har altid været en middel omgang zombie-epos (fans hævder fortsat, at det ikke er rigtige zombier), men produktionsværdien er alligevel blev høj nok til at undvige direct-to-video markedet, og sidste år sprang Resident Evil med på 3D hypen.
Resident Evil: Afterlife er endnu det velkendte mekaniske actioneventyr, nu proppet med så mange konspirationer at udenforstående ikke vil fatte en bjælde.
Anderson har altid været dygtig til at adoptere nogle af videospillets egenskaber til plottet, med underjordiske baser, brede våbenarsenaler og ligefrem end-of-level bosses. Og handlingen er stadig lige så kompleks – og samtidig intetsigende – som videospillet.
Det onde Umbrella Cooperation har stadig Alice som en sten i skoen, og omvendt, men hendes infektion af T-virus (jvf. forrige film) har givet hende kulørte superkræfter. Under et fejlslået forsøg på at likvidere Umbrellas spydspids, Albert Wesker, mister hun kræfterne og strander i et fængsel i Los Angeles, sammen med et hold overlevne og tusinder af zombier uden for porten. Herefter går søgningen efter stedet Arcadia, som skulle være et zombie-sikkert område. Er du fortabt i handlingen, kan du vælge: Se alle forrige film, eller accepter de ulogiske absurditeter.