Den ægteskabelig duo, Milla Jovovich og Paul W.S. Anderson, fortsætter ufortrødent deres projekt for at holde Resident Evil i live. Hvad skal de ellers lave? Hos Jovovich knytter sig intet fabelagtigt skuespiltalent, og Anderson har specialiseret sig i gennemsnitlige actionfilm baseret på videospil. Fortsæt med Resident Evil – eller træk et nummer hos arbejdsformidlingen.

Fakta

Resident Evil: Afterlife
PRODUCENT: Sony Pictures

DOMMEN: Resident Evil Afterlife er stadig en moderat omgang zombie/sci-fi action, der befinder sig i grænselandet mellem direct-to-video og cinema blockbuster, men hjemmeudgaven mangler tydeligvis 3D-effekterne, som filmen er skabt for. Har man 3D-udstyr i hjemmet, så kig efter den lidt dyrere 3D-udgave af filmen. Udgaven har en del unikt produceret ekstramateriale, som er flot præsenteret, men noget af indholdet burde være sparet væk. Endvidere en masse reklamer, som vidner om en stigende tendens til at bruge ekstramaterialet som kommerciel platform. Ikke godt. Billedkvaliteten er dog i topklasse, med knivskarpe detaljer hvor HD kommer til sin ret.

FAKTA: Instruktør: Paul W.S. Anderson
Medvirkende: Milla Jovovich, Ali Larter og Kim Coates m.fl.

Det har altid været en middel omgang zombie-epos (fans hævder fortsat, at det ikke er rigtige zombier), men produktionsværdien er alligevel blev høj nok til at undvige direct-to-video markedet, og sidste år sprang Resident Evil med på 3D hypen.

Resident Evil: Afterlife er endnu det velkendte mekaniske actioneventyr, nu proppet med så mange konspirationer at udenforstående ikke vil fatte en bjælde.
Anderson har altid været dygtig til at adoptere nogle af videospillets egenskaber til plottet, med underjordiske baser, brede våbenarsenaler og ligefrem end-of-level bosses. Og handlingen er stadig lige så kompleks – og samtidig intetsigende – som videospillet.

Det onde Umbrella Cooperation har stadig Alice som en sten i skoen, og omvendt, men hendes infektion af T-virus (jvf. forrige film) har givet hende kulørte superkræfter. Under et fejlslået forsøg på at likvidere Umbrellas spydspids, Albert Wesker, mister hun kræfterne og strander i et fængsel i Los Angeles, sammen med et hold overlevne og tusinder af zombier uden for porten. Herefter går søgningen efter stedet Arcadia, som skulle være et zombie-sikkert område. Er du fortabt i handlingen, kan du vælge: Se alle forrige film, eller accepter de ulogiske absurditeter.

Anderson er en mester i at få det bedst tænkelige ud af begrænsede midler – især sin hustru. Det kan være lidt svært at tolerere Jovovichs dominerende rolle, og eneste trick er at fylde filmen med b-films skuespillere under hendes niveau. Men hvad filmen mangler i menneskelige kompetencer, har den i form, stil og visuel opfindsomhed. Godteposen er fyldt til randen med wirestunts, syntetiske kulisser, 16:9 billedformat med masser af totalbilleder, bullit-time action og favnen fuld af digitale effekter.

Anderson har fattet pointen: Konstant tempo. Så er kedsomheden i det mindste sat på bænken. Men én ting han aldrig har mestret er uhyggen – eller manglen på dette – for hæren af muterede zombier og monsterhunde er intet som får panikmåleren til at stige. Trods zombier er det mere sci-fi end horror. Resident Evil Afterlife er tydeligvis optimeret til 3D in-your-face effekter – formentlig den bedste undskyldning for at skabe filmen. Masser af dybde i scenen og flyvende våben, som bliver kastet mod seeren, har væsentlig mindre kraft end intenderet. Har man investeret i dyrt 3D-isenkram til hjemmet, så burde man også vælge den dyrere 3D-udgave af filmen, men os andre dødelige må nøjes med 2D-standarden. Resident Evil Afterlife er endnu henvendt det inkarnerede zombie/videospil fanmarked, og der foreligger ingen ambitioner om at sigte bredere. Det er stadig mekanisk, u-uhyggeligt, formålsløst og stærkt plagieret af The Matrix.

For filmsnobben, nemt at hade. For drengerøven, lige i øjet. Afterlife bevarer sit moderate niveau fra sine forgængere. Effekterne er bedre, budgettet har fået lidt bredere muskler, men 2D-versionen mangler tydeligvis sine 3D-gimmicks.