Du træner din yndlingssport flere gange om ugen, men ved ikke, om træningen har været effektiv. Du er forpustet undervejs. So what? Det bliver du af at gå op ad fem trapper, hvis du har brugt foråret foran tv’et! Hvor hård er turen, kan du optimere træningen, skal du holde flere hviledage? Gør som de professionelle: Sæt tal på træningen! Du skal kende puls, distance og forbrænding, så du kan se, hvor mange brownies du kan guffe derhjemme!
Pulsen i vejret
Du har kunnet få pulsure i årevis og det med god grund. Med pulsmåling kan du hurtigt få et overblik over, om du giver den bundgas eller slapper for meget af på din træningstur.
Man taler om træningszoner, som udregnes efter din hvile og maks-puls. De bedste pulsure kan via forskellige målinger selv regne ud, hvor dine zoner er. Dertil vil din hvilepuls blive lavere, når du kommer i bedre form – men din maks.-puls kan sagtens falde i samme periode. Grunden til, man vælger puls som indikator, er for at se, om du hyggetræner, er i den såkaldte fedtforbrændingszone eller du er i det ”røde felt”, hvor du kun kan være i en begrænset periode. Ved meget høj puls bræn-der du sukkerdepoterne af, og gør du det for længe, vil du gå sukkerkold – ordet der blev berømt, da en hvis Bjarne vandt et mindre, fransk cykelløb for en del år siden!
Som motionist er det godt at kende disse grænser, for det er ikke altid, du kan mærke, at du giver den for meget gas. Med en lyd eller et kig på pulsuret kan du bedre bruge dine kræfter mere effektivt, så du kan holde længere og optimere din træning. F.eks. på en lang cykeltur hvor det er surt at brænde al sukkeret af på de første kilometer.
