Rise of the robots

Om det så handler om at skabe noget i sit eget billede – lege Gud – eller er et spørgsmål om, at man ikke gider tage opvasken, så er intelligente robotter det, vi alle har længtes efter.

Hondas ASIMO (Advanced Step in Innovative Mobility) er den mest avancerede menneskelignende robot, der er lavet til dato. Den kan løbe, gå på trapper og genkende ansigter. Det kan godt være, den ligner et barn i en rumdragt og til over en million dollars, er det nok lige mere end de flestes husholdnings-budget, men den har taget et imponerende, glidende skridt frem, og som den bliver ved med at udvikle sig, bliver den mere og mere fantastisk.
Hvis du viser den en genstand og fortæller den navnet på genstanden, så kan den genkende den, hvis den støder på den igen. Hvis du så viser den en anden genstand, der minder om den første, kan den også genkende og identificere den. På den måde er den for eksempel i stand til at vurdere, om en genstand er et bord eller en stol ud fra de generelle karakteristika. ASIMO vurderer selv, hvad en genstand er, ud fra hvad den tidligere har lært.

iCub er en af de mest avancerede robotter, der findes i Europa og blev sponseret af EU som en del af et femårs projekt til 64 millioner kroner. Målet er at lære iCub nye ting gradvist, ligesom man ville gøre med et barn, og iCub kan allerede kravle og spille på trommer. Utroligt nok er projektet open source, som derfor giver mulighed for samarbejde mellem flere grene af videnskaben – noget som mange mener, er essentielt for, at udviklingen ikke går i stå.

Denne tilgang giver eksperter, lige fra robotingeniører til kognitive neurologer, muligheden for at arbejde sammen og forhåbentlig komme med resultater hurtigere.ASIMO og iCub er de første i den tid, der kommer – ”Robot-alderen”. Men hvad kan vi forvente fra denne tidsalder af post-human intelligens?

Robotdræbere

Lad os begynde med at kigge på en mindre, lidt nagende bekymring, som mange har, når det kommer til robotter: Kan de en dag vende sig mod os og dræbe os? Det er et fair spørgsmål. En af de mest aktive områder inden for robotudvikling er inden for militærresearch, og man kan allerede se resultaterne i Irak og Afghanistan.

Der bliver brugt flere og flere robotter i de farligste situationer, såsom minerydning, udforskning af ukendt terræn og demontering af bomber. Der bliver brugt tusindvis af robotter i dag, blandt andet iRobots, populære Packbit og Talon-robotten der er lavet af Foster-Miller. Der findes også nogle larvefodsrobotter, der er robuste, men stadig bærbare og smidige.

Aeryon Scout – en robot, der er beregnet til at overvåge fra luften – er efterhånden ikke meget større end en fugl. I løbet af de næste 10 år, vil flyvende eller kravlende spion-botter på størrelse med insekter være en realitet. Militære robotter på landjorden er dog imidlertid en del mere menneskelige at se på – men med overlegen smidighed. Boston Dynamics ”Petman” er en robot med to fødder, der bruger en teknologi ikke ulig den fra BigDog, som er et terrængående robot-æsel. Bucknell Universitetet er i gang med at udvikle en robot, der kan gå – t-Botten – til det amerikanske militær. Den tog sine første skridt i 2009, og kongresmanden Christopher Carney bemærkede, at den var ”præcis det, vi har brug for. Vi kommer til at skulle udkæmpe rigtig meget krig i byområder, hvor denne her robot vil være rigtigt velegnet”.
Det næste skridt inden for krigsrobotter er, at de skal kunne kæmpe uden at blive styret af et menneske.

DARPAs (Defense Advanced Research Projects Agency) lagde en opgave i udbud i 2007, der hed ”Urban Challenge”. Her lød opgaven på et selvkørende fartøj, der kunne køre op til 100 kilometer. Præmien var to millioner dollars. Vinderen blev Tartan Racing, som var et projekt, GM og Carnegie Mellon University slog sig sammen om, der vandt prisen med en robot, der var den hurtigste, ubemandede bil. Den klarede turen på 100 kilometer på lidt over fire timer.

Det er et stort skridt at få en droide til at manøvrere rundt på en slagmark, men det er et endnu større skridt at få den til at blive bevidst nok til at kunne identificere og ødelægge forskellige mål. Dette stiller spørgsmålstegn ved både det operationelle: Hvordan får man en KillDozer til at skelne mellem ven og fjende – og sigte præcist – og det etiske: Kan en robot begå krigsforbrydelser?
Lederen for Teknologiske Løsninger ved forsvars- og sikkerhedsgiganten Qinetiq, Ed Godere, forklarer: ”Vi vil altid gerne have en soldat med ind over til at træffe de liv-og-død beslutninger, som en robot aldrig vil kunne træffe”.
Sydkorea planlægger at sætte Samsungs SGR-A1 langs med grænsen til Nordkorea – noget der kommer til at hive debatten adskillige takker op. SGR-A1 maskinpistolen kan nemlig identificere et mål op til fire kilometer væk, og hvis du har glemt kodeordet, kan du få alvorlige problemer.

Livredderrobotter

Fremskridtene inden for militært finansieret research skal dog ikke kun forstås som dommedagsprojekter. Mange af de farlige forhold, man finder på en slagmark, kan man også finde blandt civile. Center for Robot-Assisted Search and Rescue (CRASAR) på Texas’ A&M universitet er foregangsmænd inden for redderrobotter. Deres robotter er blevet brugt ved mudderskred, miner der er faldet sammen, orkaner og ved World Trade Centre i 2001. Al den viden og erfaring de får på den måde, giver enorme muligheder for den nærmeste fremtid, men, som direktør Dr. Robin Murphy siger i forbindelse med jordskælvet i Haiti: ”Solid videnskab er ikke nok til at afhjælpe en situation, som den i Haiti. Vi har brug for en industri, hvor denne her slags maskiner kan laves billigt, og for at virksomheder og NGOere tager dem til sig”.

Inden for det helt velgørende område har militæret også bidraget med robotter – medicinske robotter.

Da Vinci kirurgsystemet, der bliver lavet af Intuitive Surgical, har været i brug siden 2000 og er med til at simplificere komplekse operationer såsom bypassoperationer. I stedet for at skulle skære gennem brystkassen med et stort snit, kan kirurgen nøjes med tre eller fire små snit, der ikke er mere end et par centimeter lange, og foretage operationen ved hjælp af et joystick. Denne mindre indgribende form for operation giver patienten færre smerter, blødninger og konsekvenser fra en operation og dermed en hurtigere helingsproces. Inden for det næste årti kan det udvikle sig til fuldstændigt ar-frie operationer.

Hvad der er endnu mere imponerende, er den prototype, kaldet en medibot, Duke universitetet har designet, der kan fjerne granatsplinter ved hjælp af ultralyd, uden at en kirurg af kød og blod behøver være til stede. En anden prototype, ARES-robotten, består af 15 små dele, som patienten sluger, hvorpå de små dele samler sig til robotten inde i patienten. Det er ligesom i den (ret fjollede) film ”Den Fantastiske Rejse” fra 1967, hvor man krymper en ubåd, der så sejler rundt inde i en menneskekrop.

”Mange af mini- og mikrorobotterne er lavet sådan, at de efterligner den måde orme og insekter kravler og vrider sig på, eller den måde bakterier svømmer på”, forklarer Dr. Arianna Manciassi fra Scuola Superiore Sant’Anna i Italien, hvor ARES-robotten er fra.

Robotter, der kan sluges, spiller allerede nu en vigtig rolle, når man skal diagnosticere. Sayaka kamera-kapslen, som er udviklet af RF System i Japan, har vist sig at være rigtig god til at udforske tyndtarmen. Målet er, at i løbet af de næste par år skal den også kunne lave ultralyd, laser og biopsier. Hvad der også er under udvikling samme sted, som ARES-robotten var fra, er en ny robot-edderkop-pille med småbitte ben, og som i modsætning til kamera-kapslen kan styres trådløst af lægerne.

Robotengle

Udviklingen inden for robotteknologien har også enorme konsekvenser inden for pleje af syge og ældre. Aethons TUC-robot transporterer allerede nu medicin og udstyr på over 100 hospitaler i USA. Og siden 2007 har det EU-financierede iWard Projekt været i gang med at udvikle ”sygeplejerske-botter”, der kan vimse rundt på gangene i hospitalerne, mens de kommunikerer indbyrdes for at koordinere og optimere deres arbejde, som består i at tørre op eller transportere sengetøj.

Hvis de fik valget, ville de fleste patienter nok foretrække menneskelig medfølelse og et venligt smil, frem for noget der minder om et tænkende kontorskab, men pointen er at ved at give menneskesygeplejerskerne mere tid, vil der netop være tid og plads til medfølelse og smil.

Hvor vi muligvis kommer til at se den største påvirkning er, når det kommer til pleje af ældre mennesker. En robotassistent kan gøre folk i stand til at leve fuldstændigt uafhængigt af andre, selv om deres fysiske evner er på retræte. Antallet af pensionister ventes at stige med to milliarder inden for de næste 40 år, og det vil skabe et enormt marked. I Japan, hvor den aldrende befolkning ses som en demografisk tidsbombe, vurderer Machine Industry Memorial Foundation, at robotter kan spare landet for 21 milliarder dollars om året inden for sundhedssektoren.

RIBA (Robot for Interactive Body Assistance) ligner en overdimensioneret bamse med flade arme, der kan løfte en person på 61 kg ind og ud af sengen og rullestolen. RIBAs designere ved RIKEN-TRI har udviklet den ved hjælp af et nyt taktil-styringssystem.

Apita Seikadai supermarkedet i Kyoto har Robovia II på forsøgsbasis. Robovia II er en indkøbsassistent-robot, der er udviklet af ATR (Advanced Telecommunications Research Institute). Måske kan dens efterkommere klare alle pensionisters indkøb og husholdningen for dem engang.

Robotarbejdere

I de kommende årtier vil vores arbejdsliv blive meget påvirket af robotter. Ifølge International Federation og Robotics vil gennemsnitsprisen på robotter falde med op til 75 procent, hvis man sammenligner med arbejdsudgifterne siden 1990. Som denne her tendens udvikler sig, vil flere og flere blive erstattet af hurtigere, mere præcise og, frem for alt, billigere, mekanisk arbejdskraft.
Hvis vi skal hen på kontoret, er det muligt, at vi kører derhen i en bus uden en menneske-chauffør, der, som det er nu, står for 60 procent af kørselsudgifterne.
I bilindustrien står robot-arme allerede nu for 50 procent af arbejdet. Japan fører med omkring halvdelen af verdens 800.000 industrirobotter.
Ligesom med det automatiske plejehjems-personale er det virkelig noget, der kan mærkes i et land, hvor gennemsnitsalderen er på himmelflugt, og der er endnu færre til at forsørge det stigende antal ældre.

Landbruget vil blive det næste sted, hvor fordele vil kunne høstes. Massachusetts Institute of Technology (MIT) eksperimenterer allerede med et drivhus med cherrytomater, der bliver passet af små robotter. Robotter tjekker hver enkelt plante via sensorer og bruger bagefter sine visuelle systemer til at vurdere, om en tomat er moden nok til at blive plukket af deres mekaniske arme. Den udvikling kan ende med, at det ellers hårde arbejde ved frugtdyrkning bliver revolutioneret.
Selvom vi måske allerede nu har gavn af robotter i produktionsøjemed, begynder robotterne også så småt at blive brugt i hjemmene. iRobot annoncerede for nyligt, at de har solgt fem millioner Roomba støvsuger-robotter, siden de kom frem i 2002. ”Vi har oplevet, at langt størstedelen har taget vel imod denne her teknologi”, siger direktøren, Colin Angle. ”Det giver os endnu mere blod på tanden til at finde på og udvikle endnu flere løsninger på ting, der kan gøre en forskel i folks liv”. Lignende teknologi bruges allerede nu i Robomow og Mowbot, der slår græsset for dig.

Roomba og Robomow er måske ikke ligefrem de sociale, interaktive robotter, vi kulturelt set forventer os fra bøger og film, men de gør, at vi slipper for kedelige pligter i hjemmet, så vi bør nu være taknemmelige.

Robotvenner

Selvom det er rigtigt rart med alle de praktiske fremskridt inden for robotter, så drømmer vi stadig om at have robotter, som vi kan relatere til rent socialt. Forskere på Georgia Tech, Ja-Young Sung og Rebecca Grinter, har studeret, hvordan nogle mennesker interagerer med deres Roomba støvsuger – de giver den et navn og en personlighed. ”Nogle giver den tøj på”, siger Grinter. ”Faktisk findes der en virksomhed, som lever af at sælge tøj til Roomba”. Washington Post har skrevet om, hvordan kamphærdede, amerikanske soldater knytter tætte bånd til deres Packbot og Talon-robotter.

Noget kunne tyde på, at vi mangler robotter i vores liv. Ifølge International Federation of Robotics er 2,8 millioner af de 4,4 millioner robotter, der bliver købt til hjemmene faktisk udelukkende til underholdning og fritidsaktiviteter. De såkaldte ”mentale tilknytningsrobotter” – altså droider du interagerer med mere på socialt niveau end praktisk – er en alvorlig industri, og uden tvivl er den mest nuttede PARO. PARO er en babysæl-robot fra Japan, der reagerer på klap og kæl ved at vippe med halen og blinke med sine store øjne. På hospitaler og plejehjem har man forsket i gavnen, PARO gør, siden 1993. Den reducerer brugerens stress-niveau – præcis som kæledyr af kød og blod gør det – og gør det lettere at kommunikere med patienten.

Ligesom med krigsdroider, der skal gennemtrævle krigszoner og finde fjender og ikke civile, er menneskelignende, sociale robotter også en enorm videnskabelig udfordring. Om de er brugbare kommer an på, om de kan bevæge sig, høre, forstå og reagere på deres omgivelser uden at være programmerede til en specifik sekvens af handlinger. Og menneskelig intuition, som vi tager for givet, er uhyrligt svært at genskabe i kunstig intelligens. Honda Corps ASIMO og den europæiske rival, iCub, kæmper dog om at nå i mål, hvor de ved hvert fremskridt kommer tættere og tættere på at lave kunstigt liv i vores eget billede.
Domo, lavet af Aaron Edsinger, MIT, er den første robot, der kan give et kram og ikke bare gribe fat. Den får fornemmelsen af at være menneskelig ved dens elastiske følemekanik i dens fingerspidser, som ikke bare kan mærke en genstand, men også hvor fleksibel genstanden er.

På University of Californias’ Machine Perception Laboratorium er der en Einstein robot med et uhyggeligt livagtigt ansigt. Ved at bruge 31 kunstige muskler kan den lave en lang række ansigtsudtryk, som robotten lærer sig selv ved at prøve sig frem. Det næste skridt bliver at få Einstein til at bruge de rigtige ansigtsudtryk i de rigtige situationer.

Den mest livagtige robot er nok den, der bliver lavet af Hiroshi Ishiguro på Osakas universitet. Ishiguro har lavet Geminoiden, en uhyggeligt realistisk kopi af sig selv. Ved hjælp af motion capture imiterer Geminoiden sin skabers tale og bevægelser. Ishiguro prøver ikke at designe en robottjener eller -ven. Han forklarer, at hans research snarere går ud på at få en dybere forståelse af, hvad der er menneskeligt, og hvad bevidsthed er. Han føler sig i et med sin dobbeltgænger og drømmer om at udviske grænsen mellem, hvad der er menneskeligt, og hvad der er menneskeskabt.

Robotfremtid?

Vores afhængighed af robotter vil helt sikkert blive større og større og vil have en masse fordele med sig i kølvandet – men også grundlæggende, sociale forandringer. Med robot-arbejdere overalt kan vi endelig få det driverliv, som den seneste industrielle revolution lovede os. For, som Dr. J. Storrs Hall fra Foresight Nanotech Institute spørger: ”Hvorfor skulle menneskeheden som et hele ikke bygge maskiner til at klare alt det hårde arbejde for os og bruge tiden på at nyde den rigdom, det vil bringe?”

Men hvordan skal vi behandle robotter, og hvad siger det om os som mennesker? Vil robotter en dag have samme rettigheder og ansvar, som vi har?
Science fiction har stillet disse spørgsmål i årevis, men som robotterne bliver mere og mere sofistikerede og vores interaktion med dem mere tæt og kompleks, skal vi nok til at finde svarene ret snart. Robotter i hjemmene vil blive hvermandseje i den nære fremtid. Den sydkoreanske regering har svoret at have en robot i hvert hjem i 2020. Disse maskiner vil primært blive hjælperobotter, der vasker gulvet, slår plænen eller står for hjemmets sikkerhed, men vi vil vænne os til dem og endda knytte os til dem til en hvis grad.

I løbet af de næste 15 år vil vi se endnu mere sofistikerede hjemme-robotter, der tager sig af en række enkle opgaver – i særdeleshed for ældre mennesker. Konsekvensen kan blive at – i modsætning til hvad situationen er nu – det bliver de ældre, der tager den nyeste teknologi til sig først.

Jo mere alsidigheden og intelligensen af maskinerne stiger, jo mere vil robotterne komme til at lave det, som nu opfattes som kvalificeret arbejde. Konsekvensen vil kunne blive, at robotterne vil have enorm social og økonomisk indvirkning, ligesom vi så det i den industrielle revolution. Rigdom vil i stigende grad ende i hænderne på, hvad der svarer til det 21. århundredes møllere, som kan høste profit på maskinernes utrættelige arbejde.

Den billige, masseproducerede produktion og avancerede sundhedssektor som vil være baseret på robotter, vil forbedre vores levevis, men vores jobsikkerhed vil smuldre, som teknologien vinder frem.

Sådan en overgang vil ikke spænde stille af. Nogle mennesker vil kræve regelsæt for, hvilke roller robotter må overtage. Hvis det ender med oprør, kan vi måske ende med at se ”SWATbots” – ordenshåndhævende robotter, der oprindeligt blev lavet til militæret – på gader og stræder.

Den fysiske trussel robotterne er muligvis endnu mere alvorlig, end vi tror nu. Robotter kan opføre sig uforudsigeligt i ukendte områder og øget interaktion med mennesker giver netop flere ukendte områder. Flere regeringer er allerede ved at tage stilling til, hvad de vil gøre, hvis Sydkorea når så langt som til at lave et ”Erklæring om Robot Etik”. Hvem skal være juridisk ansvarlig for, hvad robotter gør? Hvor meget fri vilje til at træffe valg skal robotter have? Det er spørgsmål, vi skal finde svar på i vores levealder.

Vores hjemme-robotter bliver snart dem, der underholder og uddanner os. Det er måske ikke så kloge og smidige som mennesker, men i nogle konkrete opgaver vil de være os overlegne. Mere avancerede modeller vil måske have unikke personligheder, med hvilken vi vil danne ægte, følelsesmæssige bånd. Vi kommer måske til at se robotterne som mere end blot mekaniske objekter og mere som en forlængelse af os selv, og vi vil måske begynde at opfatte måden, vi behandler dem på som kendetegnende for vores menneskelighed. Vi kommer måske til at se ”Robotters Frigørelses Bevægelse” demonstrere eller robot-menneske romancer. Se, dét er nogle af de få ting, The Jetsons ikke havde set komme.