Selvom man umiddelbart skulle tro, at de fleste musikere
sætter pris på moderne gadgets og muligheden for at sælge og formidle deres
musik online, er det ikke alle, der hylder den digitale tidsalder. Prince, som
holdt et brag af en koncert i søndags på Roskilde Festival, er i hvert fald
ikke glad for internettet og har udtalt til Daily Mirror, at han tror på, at
internetalderen er ovre.
Den lille sanger vil heller ikke sælge sine albums online,
og har i stedet valgt Daily Mirror som medie til at udsende sit 27’ende album i
weekenden. Det ser dog ud til, at det ikke kun er hans manglende tro på
internettet, der hindrer sangeren i at udsende albummet online, men at han er
vred over, at iTunes og lignende tjenester ikke vil betale ham en
forskudsbetaling for musikken.
Derudover
har han udtalt til Mirror, at: "All these computers and digital gadgets
are no good. They just fill your head with numbers and that cant be good for
you.” Sætningen bliver dog særligt ironisk når man tænker over, at de
fleste fans sikkert hører hans musik på en MP3-afspiller, via computeren og
andre digitale gadgets, og vi går også ud fra, at der nok bliver brugt en del computere og digitale gadgets til produceringen af hans musik ...
Du kan læse interviewet af den teknologiforskrækkede sanger Prince her.