Du behøver ikke være medlem af den lokale fotoklub for at kunne køre med klatten i et digitalt spejlreflekskamera. Du behøver heller ikke gå til foredrag eller med ud i skoven klokken 7 en lørdag morgen, hvor du normalt ligger brak efter fredagsbaren.
Bevares du kan nok få mange gode fif og idéer ved at melde dig ind, men pointen er, at med et digitalt spejlreflekskamera behøver du ikke være ekspert for at få mesterskud i kassen. De har nemlig alle i dag stort set de samme programmer og muligheder, som du finder i et kompakt digitalt kamera. De har ikke mindst forskellige programmer, så du kan vælge mellem motiver. De berømte ”Portræt”- og ”Bjerglandskab”-indstillinger er gamle kendinge. Det moderne DSLR har mange flere, og de nyeste har også en autofunktion her. Det betyder, at den automatisk selv genkender motivet og indstiller kameraet herefter! Det er ganske smart.
Har kameraet ikke den funktion, vil du i de fleste tilfælde være bedst tjent med ”P” – programknappen. Her får du bedst udbytte af kameraet. Vælger du den (ofte grønne) ”idiotknap”, sikrer du, at du har billeder, der bliver ok, men du udnytter ikke kameraets fulde potentiale. Dets dynamikområde begrænses lidt populært sagt.
Se det live
De fleste nye DLSR har et såkaldt Live View. Du kan bruge LCD-skærmen som søger. Du ser billedet på skærmen, og det er oftest samme CCD, der tager billedet, som også sørger for, at du kan se billedet på skærmen. Du får altså, hvad du kigger på!
