Nostalgien fra Commodore-æraen, dengang C64 og Amiga herskede, synes altid et gensyn værd. Særligt når der sørges for optimerede udgaver som ”Pirates!” og ”The Secret of Monkey Island”- serien. Nu er turen kommet til Eric Chahis mesterværk ”Another World”, der med rette kan kaldes tidsløst. Særligt nu hvor en finpudset udgave er kommet til iPad og iPhone.
Another World PRODUCENT: Apple PLUS: Originalt, stemningsfuldt og ekstremt fængslende.
MINUS: Styring på iPhone/
iPad kræver tilvænning.
DOMMEN: Det måske bedste platformspil fra 1990’erne er stadig fremragende.
FAKTA: Platforme:
iOS At spillet er 20 år gammelt, kan ikke mærkes. ”Another World” er fortællingen om Lester, en atletisk fysiker, der ved et eksperiment havner i en anden verden, bogstaveligt talt. Det viser sig hurtigt, at den nye verden absolut ikke er imødekommende, og i stedet for at udforske udvikler turen sig til en nervepirrende kamp for overlevelse.Hvad der dengang stod som et svært platformspil, med en meget utilgængelig spilbarhed, viste sig på sigt at være mesterligt.
Ud over at spillet er bygget op om puzzles, der selv den dag i dag ikke er helt gennemskuelige, bydes der også på hæsblæsende action og stemningsfulde cinematiske mellemsekvenser. Et klart must, nostalgiker eller ej.
Se den aktuelle dagspris her