Tagget med:
multirum , musikserver , musiksystem , streaming , stereoanlæg
Multirumssystemer
T3 tester fem systemer, der kan give dig musik i hele huset.
B&O Beolab/wireless
DER ER KÆLET FOR ALT, når der står B&O på fronten. Selv den lækre metalhalvmåne som elegant glider fra hinanden, så du kan loade cd’en, er håndpoleret og knapperne lagt ned i hovedenheden, så de aldrig slides op. B&O er ikke længere for pensionerede akademikere, det er hot og hammer lækkert, uanset hvilket produkt man får fat i.
VEJL. PRIS: 65.000 kr. komplet
PRODUCENT: Bang & Olufsen
PLUS: Den ultimative designperle er blevet trådløs. Systemet virker overbevisende både for øjne og ører!
MINUS: Prisen er i et leje, hvor du må droppe pensions-opsparingen, hvis den da ikke allerede er tabt.
DOMMEN: B&O viser, at de stadig kan være med fremme på beatet uden at gå på kompromis med kvaliteten. Prisen er dog for høj.

Harddisk Nej
Trådløs Ja
Styring Remote
Maks antal rum 22
Tilslutning af andet udstyr Ja
Medfølgende højttalere Separat
Internetradio Nej
Tilslutning af ipod/mp3 Ja
Kræver tekniker besøg Ja, med i pris
Nu har de lavet multirum med nogle enheder, der hedder Wireless, og dette system er komplet med aktive højttalere med deres flotte linsesystem, der virker som et gammeldags horn, så vellyden spredes godt ud i lokalet.
Du kan udbygge systemet med op til syv enheder, der kan dække 22 rum. Det testede system indeholder musik til to rum, og det spiller forrygende lækkert. Det er ikke top-Hi-Fi, hvor alle overtoner klinger flot og længe, men en lyd der får næsten alle musikgenrer til at lyde godt, varmt og engagerende.
Prisen er høj, og systemet er da også et, du kan have i årtier. I den høje pris medfølger installation af B&O-tekniker. Det kan om ikke andet bøde lidt på den meget høje pris.
Logitech Squeezebox Boom
KØKKENRADIO MED INTERNET? Nope – Squeezebox Boom er bare det nyeste skud fra Logitechs geniale Squeezebox koncept. I stedet for at vise dig enheder, du allerede har set, og som vi har testet til hudløshed, har vi valgt den nye Boom, som både har indbygget harddisk og Wi-Fi-forbindelse til f.eks. internetradio.
VEJL. PRIS: 2.200 kr.
PRODUCENT: Logitech
PLUS: Køkkenradio med harddisk og Wi-Fi. Let betjening og god lyd.
MINUS: Der skal bruges én pr. rum, og lyden bliver aldrig høj nok til at du kan holde en rigtig fest!
DOMMEN: Logitech har tænkt sig godt om og begået en fantastisk radio. Men det er en bordmodel, som har en del begrænsninger.

Harddisk Ja
Trådløs Ja
Styring Remote
Maks antal rum 1 pr. enhed
Tilslutning af andet udstyr Ja
Medfølgende højttalere Indbygget
Internetradio Ja
Tilslutning af ipod/mp3 Ja
Kræver tekniker besøg Nej
Det geniale er, at den er utrolig let at betjene, og den er langt mere lækker og føles som kvalitet, når man får den i hånden. Prisen på 2.200 kroner begynder at give mening, selvom det er mange penge for en radio med indbygget vækkeur og snoozefunktion.
Hvordan bliver det så til multirum, kan vi næsten høre vores kære læser råbe. Du kan synkronisere flere Squeezebox-afspillere og høre de samme eller forskellige numre på dem. De trækker så alle fra samme netværk – f.eks. internetradio eller din spilleliste. Så prisen er let at regne ud – en afspiller pr. rum!
Lyden fra den lille boks er overraskende stor og varm og med en dyb, men ikke overboostet bas. Det bliver aldrig Hi-Fi eller et anlæg, du vil bruge til fest, men til hverdag er det smart.
Sonos BU150
HIFI I ALLE RUM! Sonos er bygget, som vi kan lide det: En stor remote hvor du kan styre alt i alle rum – og da den sender med radiobølger i stedet for infrarød, har du total frihed. Den styrer en central enhed, som du tilslutter din router. Herefter er det blot at tilslutte effektforstærkere efter behov (via dit netværk eller med Ethernetkabel). I pakken medfølger to forstærkere (en aktiv og en passiv), men ingen højttalere. Vil du have lyd i et tredje rum, kan du udvide med en ekstra forstærker, der koster mellem 3.000 og 4.000 kroner.
VEJL. PRIS: Fra 8.000 kr.
PRODUCENT: Sonos
PLUS: Den store remote, intuitive betjening, den store ægte Hi-Fi-forstærker. Lækkert som bare ...
MINUS: Prisen inkluderer ikke højttalere, og systemet er dyrt at udbygge til flere rum.
DOMMEN: Sonos er et genialt system, som desværre bliver meget dyrt, inden du har tilsluttet 3-4 rum.

Harddisk Nej
Trådløs Ja, via router
Styring Remote
Maks antal rum 32
Tilslutning af andet udstyr Ja
Medfølgende højttalere Nej
Internetradio Ja
Tilslutning af ipod/mp3 Ja
Kræver tekniker besøg Nej
Det er kostbart og også det, som gør, at vi ikke vælger Sonos som testens vinder. For på alle andre punkter er det herligt. Det er flot og godt bygget med god og stor strømforsyning i effektforstærkeren, hvor du også finder store, gedigne højttalerterminaler. Guf for kendere!
Lydkvaliteten er også i top. Når du har tilsluttet din iPod, suget en masse internetradioer ind på remoten eller andet musik og parrer det med et par højttalere, som ikke er for tunge at trække, får du en stor og velopløst lyd med masser af punch. Sonossystemet er på mange måder vores yndling, men prisen trækker ned. Derfor må det nøjes med en anbefaling til dig, der har råd.
Philips WACS7500
DET ER GANSKE ENKELT GEINALT. Intet mindre! Philips viser vejen i brugervenlighed med et system, som faktisk er ret avanceret. Pakken indeholder alt, du skal bruge til to rum og kan derefter udbygges efter behov. Det smarte er, at du ikke skal gøre ret meget andet end at sætte hovedsystemet op i et rum og ”slaven” i et andet.
VEJL. PRIS: 6.500 kr.
PRODUCENT: Philips
PLUS: Alt i en pakke og næsten selvforklarende opsætning gør Philips til en klar vinder.
MINUS: Philips kan godt arbejde lidt mere på lydkvaliteten.
DOMMEN: Philips imponerer ved at have begået et utroligt enkelt og alligevel avanceret multirumssystem til en overkommelig pris.

Harddisk Ja
Trådløs Ja
Styring Remote
Maks antal rum 6
Tilslutning af andet udstyr Ja
Medfølgende højttalere Indbygget
Internetradio Ja
Tilslutning af ipod/mp3 Ja
Kræver tekniker besøg Nej
Systemet kræver næsten ingen opsætning, og på den medfølgende tovejs fjernbetjening kan du konstant se, hvad der foregår. Her kan du også se, hvilket nummer du spiller, spillelister og så videre - faktisk som en Squeezebox. Og Philips kan da også sættes til nettet eller din iPod, men du kan også vælge at lægge musikken på den interne harddisk eller spille direkte fra cd’en.
Der er masser af ekstra tilslutninger, såsom USB. Follow Me-funktionen er smart - lyden vil følge dig fra rum til rum, hvor der står en WACS-enhed. Det er genialt.
Lyden er som en god Ghettoblaster, og du kan godt spille op til fest i mindre rum. Lydkvaliteten er godkendt – det sammen med den genialt enkle betjening og overkommelige pris giver Philips sejren!
System Modular
INGEN BEGRÆSNINGER. Ud over hvad du har råd til altså. System Modular er rendyrket multirumslyd, så det vil noget. Der skal trækkes kabler til alle rum og skjules fordelerbokse. Det er et job for professionelle, og systemet er mest velegnet, når du bygger om eller nybygger, men det kan lade sig gøre.
VEJL. PRIS: Fra 20.000 kr.
PRODUCENT: Tekni-Fi
PLUS: Det totalt kompromisløse system er intet mindre end genialt og fleksibelt.
MINUS: Prisen bliver hurtig meget høj og så anbefales det, at en professionel installerer det.
DOMMEN: Det er svært ikke at blive begejstret for det vilde system. Men det er alt andet lige for de få.

Harddisk Ja, option
Trådløs Nej
Styring Remote/panel
Maks antal rum 6 + subzoner
Tilslutning af andet udstyr Ja
Medfølgende højttalere Separat
Internetradio Ja, option
Tilslutning af ipod/mp3 Ja
Kræver tekniker besøg Anbefales
Vælger du denne løsning, får du til gengæld et system nærmest uden begrænsninger. Du kan få paneler i væggene – også med trykfølsom skærm, hvor du kan se, hvad du spiller. Du kan styre alt med en remote, og du kan uden problemer tilslutte gammelt udstyr og f.eks. bruge dit gamle store Hi-Fi-anlæg i stuen som en zone. Du kan få indbygningshøjttalere med forstærker i vægge eller loft eller bruge dine egne gamle. System Modular er the mother of multirum. Men et komplet system, som beskrevet her, koster let 40.000-50.000 kroner plus installation. Der findes mindre varianter, men billigt bliver det aldrig.
Lydkvaliteten afhænger af det, du tilslutter, men generelt er lyden i høj klasse, og Systemline er da også et af de mest udbredte blandt entusiaster rundt om i verden.
Læs mere om:
multirum - musikserver - musiksystem - streaming - stereoanlæg
Test: | 01. apr 14:04 | |
Købeguide: | 30. mar 10:00 | |
Nyhed: | 05. jun 09:00 | |
Nyhed: | 16. okt 12:59 | |
Test: | 29. mar 08:50 | |
Nyhed: | 30. jul 08:50 | |
Test: | 05. aug 08:48 | |
Reklame: | Ad from Google |






