Det går sjældent stille af sig på Tokyo Motor Show. Japanerne er gale, geniale, og en gang imellem så langt foran, at de også risikerer at ramme lidt... ved siden af? I hvert fald set med vores mere langsomtudviklende, vestlige øjne.
Jeg kan i hvert fald godt undre mig over Japans ældste bilmærkes nyeste koncept-bil, FC Sho Case: ifølge Daihatsu har navnet ikke nogen fodbold-relateret mening, men det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvad FC så står for? Farligt Chassis? Forlænget Carosseri? Failure to Communicate? Gætte kan man altid.
Én ting er dog sikkert: der er ikke nogen andre, der har noget helt magen til...! Udefra ligner bilen en futuristisk minivan taget direkte fra I, Robot. Men når man så åbner “døren” - altså hele den ene side af minivan’en - åbenbares det glade budskab indenfor: Det er en biograf på hjul!
Der er fire sæder i bilen, i en nymodens “2 helt tæt på hinanden forrest og to længere fra hinanden bagerst”-konstellation. Alle fire sæder kan klappes helt sammen og skubbes ned i deres respektive sædebrønde. Herved bliver “scenen” foran hele den væg der ikke åbnes helt flad, og generer ikke ud-, eh indsynet til 60” skærmen, der fylder næsten hele siden af bilen.
Der er også andre goodies: sidespejlene er erstattet af små kameraer (noget jeg ikke kan forstå, alle biler ikke har?), rattet udgøres af et funky touch-panel, der er HUD (heads-up display) til chaufføren, og så er bilen grøn. Hele “slæden” drives af en 35kW solid polymer brændsels-celle = CO2-neutral. Cellen kan selvfølgelig ses igennem det gennemsigtige gulv, hvor den bades i blåt lys. Ligesom der er blåt lys i fælgene. Og i LED-skærmen på siden af bilen. Jeps - blåt er godt.
Sidder du allerede nu på pinde for at bestille den ultimative camping-gadget (hvad er federe end at slippe ud af byen for at campe, fiske - og holde ALT vågent hele natten med en kodyl omgang SingStar / Call of Duty i HD på storskærmen?), må du nok væbne dig med tålmodighed. Der er tale om et koncept, og som så mange andre koncepter, vil denne her næppe se dagens lys i sin nuværende form. Og “næppe” er muligvis for mildt i den sætning. Men vi har lov at drømme?
