I det gamle grækenland var det nærmest kotyme at putte gift i vinen, hvis man ville af med hinanden. Derfor blev det tradition, at værten løftede glasset og drak først for at forsikre gæsterne om, at vinen kunne drikkes uden fatale følger. Den tradition blev adopteret af romerne, der tilføjede deres eget lille twist til ceremonien: De puttede et stykke brændt brød, toast, i vinen, fordi de mente, at det fjernede smagen af garvesyre. Derfor hedder en skål ’toast’ på engelsk - udledt af det latinske udtryk ’tostus’, der betyder stegt, brændt eller ristet. Der er altså en direkte sammenhæng mellem en skål og de varme, ristede skiver, selv om de fleste i dag nok vil foretrække toastbrød sammen med kaffe eller te frem for vin.
Toasterens historie
Når man toaster brød, bliver det ikke alene sprødere. Ristningen gør det også muligt at opbevare brødet i længere tid, hvilket var vigtigt for tidligere civilisationer. Ristet brød får også en sødere smag, og det bliver nemmere at smøre ting og sager hen over det.
Romerne begyndte at toaste brød over åben ild for 6.000 år siden, mens den moderne, elektriske toaster først blev introduceret for omkring godt hundrede år siden. I starten var der problemer med, at de metaltråde, der varmer brødet, brændte over. De skal kunne tåle varmegrader på mere end 170 grader celcius for effektivt at riste brødet. Men i 1905 opdagede ingeniøren Albert Marsh, at det kunne opnås via en legering af nikkel og krom – og den første toaster til hjemmebrug blev bygget af Frank Shailor for General Electric i 1909. Pop-up-toasteren med timerfunktion, som dem vi tester her, så dagens lys i 1919, og det helt store gennembrud for toasteren – det skiveskårne brød i poser – kom første gang i butikkerne i 1928.
Det engelske firma Dualit har bygget toastere siden 1945, og den testede model er i virkeligheden beregnet til industribrug, hvilket forklarer det noget rustikke design. Dualits toaster er designet af opfinderen Max Gort-Barten i starten af 1950’erne, og den er blevet et ikon for toastere, på samme måde som iPod’en er det for MP3-afspillere. Derfor er den også blevet voldsomt populær blandt feinschmeckere og folk med overskud på friværdikontoen. Den sender klare signaler i samtalekøkkenet.