Gid man var så heldig at blive inviteret til CES messen i Las Vegas i næste uge (hint, hint, redaktør...)! - ikke alene er der jo masser af nye gadgets, der er også nye fjernsyn! Og ét af de fjernsyn jeg personligt gerne ville manipulere er LG’s nye super-flade TV, som set på deres blog: 55” skærm på kun 4mm i tykkelsen!
Jeg er SIMPELTHEN så nysgerrig omkring hvordan pokker de har løst problemet med HDMI / antennestik - de er jo i sig selv dybere end 4mm, men det kan jo være de har sat stikkene rundt i kanten på skærmen? Omend det vil se bøvlet ud når den hænger på væggen? Måske modtager den signalerne trådløst fra en ekstern enhed man kan parkere et sted i nærheden? Argh - jeg MÅ vide det NU!
For medmindre prisen bliver eksorbitant dyr, så er et 55” OLED (Organic Light Emitting Diode) fjernsyn på 4mm tykkelse og en egenvægt på vandvittige 7,5kg (!) noget nær uimodståeligt! OLED er fremtiden indenfor TV - også hvis du spørger LG:
"OLED TV generates the most natural colours of any TV set at a much lower price point than could have been achieved using the standard manufacturing process".
Hertil kommer, at LG - endelig! - har valgt at lave en ultra-tynd ramme rundt om skærmen, hvorfor det mere ligner et rammeløst maleri eller foto end en skærm. Jeg er super klar på at se denne model live, så hvis der sidder nogen med en billet både til Vegas og CES d. 10 januar, så lover jeg at tage en masse god billeder og historier med hjem? ;-)