OK - det kan godt være, det ikke er super god smag. Eller god smag. Måske slet ikke smag overhovedet? Og dog. Dårlig smag er jo også en slags smag...? I hvert fald er der nu et lader-kabel på markedet til din mobiltelefon (USB, miniUSB og iDevice), der giver dig visuel feedback på din telefons ladning - noget vi alle har savnet, tror jeg!?
Kablet sættes i din mobil - præcis som du plejer - men når du sætter strøm til, begynder kablet at lyse blåt, og viser med dette blå lys elektricitetens vandring gennem kablet! Jamen jeg skal da ha’ to?!
Vent, for det bliver vildere. Til at starte med blinker kablet hurtigt, fordi der mangler meget strøm, men hastigheden falder, når du når over 60% ladning, og når din enhed er tanket helt op, slukkes lyset i kablet - hva’ siger du så?
Kablet kan købes nu hos SockITz for 25 australske dollars, eller cirka 150 kroner - køb det før din nabo! Eller mig.