Hallo – din gps her!

”Tag den tredje afkørsel i rundkørslen, og drej derefter skarpt til højre!” siger en venlig stemme i et lille apparat med skærm, som du har klistret på indersiden af din bilforrude med en sugekop. Og den stadigt mere populære navigation finder stort set altid vejen frem, til trods for at den hviler på det flere årtier gamle, amerikan-ske, satellitbaserede positionssystem GPS (Global Positioning System) kaldet NavStar. Oprindeligt forbeholdt mili-
tæret sig kun selv den fulde præcision på omkring 10 m og tillod kun en nøjagtighed på 100 m til civile formål, om end amerikanerne dog lempede restriktionerne i 2000.

Men nu er nye og endnu mere nøjagtige satellitsyste-mer begyndt at ånde de amerikanske NavStar-satellitter i nakken. Således vil EU inden for få år have etableret det europæiske Galileo-system, og allerede nu har man fri-
givet det første skridt i Galileo-projektet, systemet Egnos, der åbner for en GPS-præcision på i hvert fald to meter. Denne nøjagtighed er nået ved at kombinere satellitsig-naler med data fra omkring 40 jordbaserede positione-ringsstationer. Men også det russiske Glonass satellit-system og de kinesiske Beidou Compass satellitter lurer i kulissen, ligesom Indien og Japan er i gang med nye systemer.

Styringen af de kommende satellitsystemer er dog ret forskelligt. Mens det amerikanske GPS-system drives og kontrolleres af det amerikanske forsvar, bliver det europæiske Galileo et 100 % civilt system, selv om den optimale nøjagtighed dog er forbeholdt statslige virksomheder, som told, skat og politi mv. Omvendt er det russiske system rent militært, mens man endnu ikke ved ret meget om de kinesiske og indiske systemer.

Uanset hvad står vi forbrugere over for helt nye muligheder, hvor satellitnavigation med stor nøjagtighed blot er én af dem, og denne udvikling er sket på blot få år.

Gps-computer i bagagerummet

Faktisk er moderne navigation udviklet inden for de sidste 10 år, men forarbejdet går tilbage til firserne. For allerede under projekteringen af NavStar indså to af de medvirkende udviklingsingeniører de oplagte civile muligheder. Godt nok stod militære hensyn i vejen for andet end forholdsvis primitiv marinenavigation til sejlere, der godt kunne nøjes med et sæt koordinater og store linjer. Men ikke desto mindre besluttede de to ingeniører Gary Burrell og Min Kao sig for at købe deres eget skrivebord i 1989 og grundlægge firmaet Garmin ud fra en opfindsom sammentrækning af deres navne. Firmaet blev sammen med hollandske TomTom (grundlagt i 1991) pioner inden for GPS-modtagere til civil navigation, og de to selskaber er i dag markedsledere i henholdsvis USA og Europa. Garmin er dog den største GPS-aktør på vore hjemlige koordinater.

Dette skete på samme tidspunkt, som vi almindelige dødelige købte forskellige ruteplanlægningsprogrammer til pc’en, som ud fra angivelse af ”herfra” og ”dertil” beregnede de bedste ruter. Andre producenter følte dog, at navigationen burde sidde i bilen, og trods den endnu ringe nøjagtighed på ca. 100 m fandt et firma som Blaupunkt faktisk allerede i 1997 på et TravelPilot-system bestående af computer (i bagagerummet) med kort-cd-rom, betjeningsenhed i bilradiostørrelse og skærm. Et kompas og følere ved hjulene hjalp systemet til at følges ad med kortet i computeren, og satellitterne blev stort set kun brugt til at beregne din nogenlunde aktuelle position. Anlægget kostede 25.000 datidskroner.

Der fremkom også mærkelige hybrider, som Clarions AutoPC fra 1999 med indbygget ruteplanlægningsprogram og tilslutning for GPS-modtager. Men da det amerikanske forsvar som nævnt lempede begræns-ningerne for civiles GPS-navigation i 2000, begyndte der at ske noget, og snart lancerede firmaer som Philips nogle af de første fungerende navigationssystemer til indbygning i biler. Prisen var høj, og betjeningen indviklet.

I det hele taget begrænsede dengang dyr hukommelse omfanget af information, ligesom stemmevejledningen (hvis den var der) blot bestod af helt generelle vendinger. Men det fungerede og næste skridt var naturligvis små (eller i hvert fald mindre) separate enheder, der kunne bruges i alle biler og tages med andre steder.

Garmin og TomTom havde et naturligt forspring, men andre producenter meldte sig på banen, og konkurrencen åbnede for en strøm af stadigt mindre og smartere modeller. Så hurtigt som i 2001 var det faktisk muligt at købe GPS-navigation i så forskellig udformning som lomme-computer, håndholdt organizer og den første egentlige stand alone GPS-enhed som den legendariske Street pilot fra Garmin. Betjeningen var dog stadig kompliceret.

Gode kort på hånden

Og så var selve GPS-modtagerne én ting. En anden ting var det kortmateriale, som apparatproducenterne baserede naviga-tionen på, og hvor det i begyndelsen kneb gevaldigt med ensrettede gader, blinde veje, husnumre og lignende detaljer. Men interessen for GPS-navigation, der i starten selvsagt var relativt dyr, var heller ikke større, end at de aktuelle forbrugere kunne leve med det. Og som plaster på såret fandt apparatproducenterne hele tiden på små, nye features, som hastighedsangivelse, tilbagelagt distance, forventet ankomst-tidspunkt, valg mellem hurtige, kønne eller motorvejsfrie ruter, genberegning af rute (back on track) hvis du kørte forkert osv.

Det var hovedsageligt firmaerne Navteq (amerikansk selskab i dag styret af Nokia) og Tele Atlas (nu ejet af TomTom), der producerede kortmaterialet, og det er det sådan set stadigvæk, selv om en række lokale kort- udbydere råber op i konkurrencen.

”Det helt store gennembrud for GPS-navigation kom med trykfølsomme skærme”, vurderer Michael Povlsen, der er marketingansvarlig hos Garmin i Danmark.

”Det skete omkring 2004, og nu kunne forbrugerne simpelt hen få alle nødvendige oplysninger med et par tryk direkte på skærmen godt hjulpet af intelligent, ”dynamisk” betjening, som f.eks. et tastatur der kun viser de relevante bogstaver.”

Antennefølsomheden bedredes også, og ikke mindst GPS-chips fra det amerikanske firma SiRF var en overgang en stor del af åbenbaringen. Medvirkende til successen var naturligvis også TMC (Traffic Message Channel), del af FM Radio Data Systemet (RDS), der gennem tale eller symboler kan levere aktuelle trafikmeldinger. Endnu er TMC ikke globalt udbredt, men på sigt vil systemet formentlig dække hele kloden og kunne bringe oplysninger om næsten alt, du som trafikant kan være interesseret i.

Kortmaterialet har naturligvis også undergået løbende forbedring, så alle relevante trafikale oplysninger ned på husnummer-niveau og information såsom beliggenhed af seværdigheder, restauranter og andre prak-
tiske oplysninger er med. Og funktioner som MapShare gør det muligt for brugerne selv at tilføje nye lokale oplysninger på kortet og dele disse oplysninger med andre brugere af samme kort. TomTom udnytter blandt andet denne mulighed i deres funktion IQ Routes til at planlægge hurtigste rute ved at benytte navigationserfaringer fra millioner af TomTom-brugere verden over. I 2010 har en lille halv mio. danskere GPS under en eller anden form, da der i dag findes modeller til motorcykler, sejlere, lystfiskere, jægere, cyklister, kondiløbere og golfspillere.

”Garmin har netop lanceret de første, grønne GPS’er med ecoRoute, der udregner brændstofforbrug og kørepris for enhver given rute,” fortæller Michael Povlsen, og lige nu er GPS-modtager indbygget i mange mobiler, om end kortmaterialet ofte skal downloades ekstra. Garmin går den mod-
satte vej og indbygger GPRS-telefonfunktion i enhederne, så din GPS faktisk bliver en mobiltelefon.

”Vi har også udarbejdet særlige citykort for fodgængere med angivelser af offentlig transport og oplysning om, hvordan du kommer frem til seværdigheder mv. Der er ingen tvivl om, at flere funktioner vil smelte sammen i samme bærbare apparat,” spår Michael Povlsen, der til gengæld ikke mener, at finesser som 3D-visning vil slå rigtigt igennem, fordi grafik af høje bygninger på begge sider af din rute stjæler lidt af overblikket.

Fremtidens funktionaliteter

Det danske ingeniørfirma Rambøll har udviklet et komplet parkeringsguidesystem, Single Space detecting, der kan lede dig frem til en forud angivet p-plads. Systemet er baseret på sensorer i p-pladsens belæg-
ning, der står trådløst i forbindelse med en central dataopsamler, hvorfra informatio-ner sendes til en overvågningscentral. Herfra modtager din GPS oplysningerne via GPRS og Bluetoooth.

I dag kan du uploade utallige oplysninger fra din computer til din GPS, men i morgen vil flere og flere GPS-modtagere kunne gå trådløst online via din mobil-telefon og hente oplysninger om vejr, booke hoteller eller bestille bord på restauranter osv. Det forudsætter endnu nogle skærm-tryk, og derfor vil nogle kommende modeller sikkert skulle fjernbetjenes fra rattet.

Blaupunkt har gjort forsøg med at basere skærmbilledet på videobilleder af bilens virkelige omgivelser og lægge pilinstruk-tioner ind over. Lysforhold og lignende gør dog sådan et system vanskeligt, men morgendagen vil givetvis bringe headup displays med navigationsgrafik i hele bilens forrude.

”I 2015 vil de fleste GPS-modtagere trådløst, hurtigt og nemt blive opdateret online, og du vil bl.a. få automatiske opdateringer af nye eller lukkede veje, vejarbejde, sneryd-ning og nyopstillede fartfælder,” forudser senioranalytiker André Malm fra analyse-firmaet Berg Insight.

”Fremover bliver det ingen sag at finde din bil på p-pladsen igen eller følge den i tilfælde af tyveri. Og er uheldet ude, vil GPS’en selv kunne ringe til alarmcentralen og fortælle præcis, hvor den er.”

Berg Insight anslår, at mindst 88 procent af alle dedikerede navigationsenheder i 2015 vil have adgang til mobilnetværket. Analysefirmaet anslår dog også, at salget af gps-enhederne vil toppe med omkring 50 millioner eksemplarer i 2012 for derefter at opleve et lille fald.