GT5 Vs. virkeligheden!

Vejen snor sig mod horisonten og danser som på en knivsæg mellem de græsklædte skråninger og asfaltens invitation til hastighedsovertrædelse.

Ok, det er jo ren Jørgen Leth det her, men de walisiske vejforløb er altså så smukke, at de nærmest tvinger en til at fyre lidt poesi af. Oplevelserne fik vi, da vi tidligere på året tog fire lækre biler, der alle optræder i PlayStation 3-spillet Gran Turismo 5 Prologue, og gav dem en ordentlig prøvetur i Wales. Vores mål med turen var at genskabe The Alp Eiger Nordwand-banen, så vi kunne sammenligne virkelighedens kørsel med den i spillet. Ja, vi indrømmer gerne at somme tider er jobs på T3 hårde at udføre, men nogen skal jo gøre det. Nå, det er tid til at placere Sixaxis-controlleren på sofabordet og trække i køredragten.

Ferrari 599 GTB er et monster i virkeligheden, men også i GT5 – i hvert fald hvad angår rå trækkraft. Vi føler os simpelthen nødsaget til mere ordgejl ved at sige, at den ligger på vejen som et rovdyr med smag for asfalt (ej ok, vi skal nok stoppe nu). På grund af de mange kræfter under motorhjelmen kræver bilen en fornuftig og nænsom styring gennem de snævre passager, ja faktisk kan dens størrelse godt føles lidt voldsom efter vores smag. Et mistimet tryk på den der pedal længst til højre er alt der kræves for, at baghjulene danner utilsigtet røgudvikling og sender bagenden på slingrekurs.

I spillet er der lidt friere tøjler. Resulterer din vanvidskørsel f.eks. i lidt kærlig kissemissen med autoværnet, ja, så kan du blot trække på smilebåndet af det. Det tør vi slet ikke tænke på skulle ske med virkelighedens Ferrari. Tænk bare på de astronomiske reparationsomkostninger. Til gengæld er fornøjelsen ved at køre en rigtig Ferrari noget helt unikt, og det især hvis det er den seneste 599-model. Intet spil kan for alvor fange den følelse, det giver at sidde bag rattet i en bil til fem millioner kroner. Ej heller er fornemmelsen af, hvordan farten fjerner blodet fra dine øjenhuler, når der accelereres, tilnærmelsesvis den samme. Da vi sad bag rattet i en 599, fik vi, udover fornøjelsen af at køre bilen, også en snigende frygt for at køre galt og gældssætte os for livstid.

Heldigvis kører bilerne i GT5 overraskende lig virkelighedens, og så vil uheld blot betyde, at banen skal køres igen. Spillet koster derudover kun 300 kr., hvilket vi lidt bedre kan overtale vores bedre halvdel til at sige god for.

Ford Focus ST efterlader dig rimelig fattig i GT5-butikken, men også meget lykkelig. Fords hotte racer ser ekstremt realistisk ud i spillet; malingen glinser i solen, motoren knurrer velfornøjet, og bilen tigger og beder bare om at blive sluppet løs på en af spillets baner.

Virkelighedens Focus kører dog lidt anderledes, så for at få en realistisk fornemmelse skal du lige ind og justere en smule i spillet. Vi indstillede til manuelt gearskift, fjernede alle former for styringshjælp og indstillede køremekanikken til moden professionel (ja, for vi mænd er jo professionelle bilister, ikke?) Selvom det ikke blev helt lige så godt, var dette den bedste måde, hvorpå spillet kunne gengive vores real life-oplevelser. I Wales, hvor testen foregik, opdagede vi, at det at køre en Focus ST mest af alt minder om en hæsblæsende galopperen på et stykke turboladet metal med asfaltvelcro under hovene. Bremserne er intet mindre end fremragende, og vilddyret er nemt at styre takket være forhjulstrækket.

Vores eneste problem (udover det faktum at vi ikke måtte beholde bilen) er, at vores oplevelser med virkelighedens bil egentlig ikke hjælper os med kørslen i spillet – heller ikke selvom den animerede bil ligner så flot. Når vi bruger Sixaxis-controlleren, går det bare ikke helt så let, og vores ST tager svingene, som var vi dybt alkoholpåvirkede (hvilket vi ikke var før senere på dagen). Løsningen er naturligvis, at vi investerer i et godt rat til spillet, f.eks. fra Logitech og Thrustmaster.

GT5 bliver nu engang sjovere, når et rat kastes med i legen. Det kræver lige en smule tilvænning, og styringen bliver ikke helt som i virkeligheden, men det er tæt på og kan rent faktisk udmønte sig i bedre omgangstider.

Lexus IS-F er lækker, og vi kan ikke undgå at blive lidt smålune på deres denne model, der er den mest bagdelssparkende bil fra den luksuriøse del af Toyota-koncernen til dato. Sportsvognen har fået plads til 417 hestekræfter takket en særligt udviklet fem-liters V8 motor.

Modstykket i GT5 ligner, som de fleste andre biler i spillet, fuldstændig den ægte vare. Den eneste forskel er vist, at føreren i spillet ryster en hel del mindre på hænderne, end vi gjorde, da vi fik lov til at give den fuld hane på de walisiske bjergveje. Selvom det var overordentlig morsomt at teste IS-F, må vi desværre tilstå, at håbløsheder, som at vise hensyn til andre bilister og at køre inden for lovens rammer, satte kedelige grænser for vores udskejelser.

Når du kører på Eiger-banen i GT5, er der heldigvis rig mulighed for lovovertrædelser og overlydshastigheder. Fyr op under kedlerne over startlinjen, flyv over banens bakketoppe, og kast bilen ind i svinget, der starter Eigerbanen. Ligegyldig hvordan du behandler bilen, så pisker IS-F derudaf med et sindssygt V8-hyl og automatiske gearskift, der lyder præcis som i den rigtige bil.

Efter vi har kørt en del omgange i Lexus IS-F, er det efterhånden gået op for os, hvor stor en forbedring spillet er i forhold til Gran Turismo 4 – hvad angår køreegenskaber i hvert fald. Nu skal behandlingen af rat og pedal virkelig gøres ordentligt, hvis du vil først over mållinjen eller bare vil have nogenlunde kontrol over bilen. Vi ved det, fordi vi brugte lang tid på at snurre rundt som i en tørretumbler ...

Audi R8 R-Tronic er gemt til sidst. Vi skal jo have noget helt specielt at slutte af på. Lexus var en pokkers dejlig bil, men R8 R-Tronic er i en klasse for sig. Bilen føles som født til Eigerbanen og har langt mindre lyst til at snurre rundt ved den mindste satsning.

Præcis som på vejene i Wales er den i sit rette element, når kurverne bliver skarpe. Svingene skæres uden ballade og fremfor alt uden nævneværdigt tidstab. Ser vi kun på udseende, ja, så ligner den en vaskeægte superbil uden de store tanker på sikkerhed. Sådan er R8 slet ikke, for med sin midterplacerede motor og træk på alle fire hjul føles den langt mindre farlig og er lettere at styre end først antaget.

Som den virkelige bil er spillets R8 forsynet med “R-Tronic” gearkassen, som også har givet bilen sit efternavn. Du vil opdage, at lyden fra Audi R8s gearkasse er helt anderledes end f.eks. de automatiske “klik“ fra Lexus. Eller måske opdager du det ikke, men det er i hvert fald en imponerende sans for detalje fra programmørernes side.

Et særligt øjeblik fra vores køretur i GT5 har i høj grad indprentet sig. Da vi kom ud af det sidste hårnålesving, der fører til et langt lige stykke, fik vi givet gas lidt for tidligt og røg ud i et gigantisk powerslide, hvor vores R8 skred sidelæns, mens vi stadig følte os i fuld kontrol med bilen. Sådan et øjeblik fanger lige nøjagtig, hvad det vil sige at køre bil, både i virkeligheden og på spil. Vi brugte de næste tyve minutter på at se det hele i langsom gengivelse, mens vi følte os som Lewis Hamilton og Batman i skøn forening.

Efter vores oplevelser med disse biler, kan vi slet ikke vente til det “rigtige“ Gran Turismo 5 kommer på gaden i løbet af 2009.