Google Quick Search Box er et lille program, der kører på din Mac, og som giver dig hurtigt og dybdegående søgeresultater om alt dit data, dine kontakter, din webhistorik samt blandet godt på nettet.
Men Google Quick Search Box giver dig ikke blot hurtige og præcise søgeresultater, det gør dig også i stand til at gøre noget med dine resultaterne. Trykker du på Shift, får du adgang til forskellige kommandoer. Hvis du f.eks. søger på Nephew, så får du mulighed for at afspille musikken i iTunes, Google ordet på nettet eller slå definitionen op i den indbyggede ordbog i Mac OS X.
Du får lignende muligheder, når du søger i kontakter. Her kan du f.eks. nemt skrive en e-mai, chatte via Instant Messenger eller ringe til et telefonnummer via Skype.
Mulighederne med Google Quick Search Box er mange, og der er f.eks. indbygget direkte søgning til YouTube, Wikipedia, Google News, Gmail og Google Image Search.
Skal vi tro Google-udviklerne bag, så er det nemt at skrive plugins til Quick Search Box, og der er da allerede også indbygget integration med Twitter, så du kan skrive dine Tweets direkte fra programmet. Lur os om vi ikke snart ser en Facebook-plugin...
Google Quick Search Box kan downloades her!