Siden det klassiske ”Elite” fra 1984 har tilværelsen som handelsmand, på hver side af loven, i rummet været en populær genre. Siden da har bl.a. ”Wing Commander” og ”X”-serierne set sit lys, mens den genre også er ved at vise tænder på iPad’en. ”Galaxy on Fire 2: Valkyrie” er bestemt en værdig titel at nævne i led med de andre titler.
Galaxy on Fire 2 PRODUCENT: Fishlabs PLUS: Stort univers, fremragende grafik og lyd, mange timers underholdning.
MINUS: Missionerne varierer for lidt.
DOMMEN: Et must have for enhver spilglad
iPad-ejer.
FAKTA: Platforme:
iPad, iPhone, iPod touch
Piloten Keith T. Maxwell trækkes under en mission pludseligt ind i et ormehul og kastes 35 år frem i tiden og hen i den anden ende af universet. Det viser sig imidlertid, at ondesindede væsner fra en anden dimension benytter sig af netop ormehullerne til at trænge gennem til det kendte univers, og Maxwell udpeges ufrivilligt til galaksens redningsmand.
Plottet er for så vidt helt klassisk, og har man spillet ”Mass Effect”, synes flere elementer måske også tyvstjålet. Men man skal ikke tage fejl – ”Galaxy on Fire 2: Valkyrie” står bestemt på egne ben som tabletspil, med fremrangende grafik og lyd og mange timers spilbarhed. De 59 kr., som spillet koster, er på ingen måder for meget, mens der er udsigt til addons – og en endnu større verden.