Der er gået mode i at eksperimentere med analoge film og billige kinesiske lommekameraer. Men iPhone-ejere kan også være med. Hipstamatic-app’en imiterer de gamle legetøjskameraer, komplet med billig plasticoptik, eksterne blitz-enheder og en stribe af forskellige filmtyper, der giver de herligste uforudsigelige resultater (inden for givne rammer).
Hipstamatic VEJL. PRIS: 12 kr.
PRODUCENT: Hipstamatic PLUS: Med lidt nørklen får du fantastiske billeder.
MINUS: Langsom.
DOMMEN: Vil du tage analoge billeder med digitalt udstyr, er Hipstamatic ikke til at komme uden om!
FAKTA: Til
iPhone Det er ikke en defekt, når billedet får mystiske farveeffekter og interessante vignetter. Faktisk tværtimod. Det er her, Hipstamatic virkelig stråler, og det er årsagen til, at så mange Lomography-fans elsker deres legetøjskameraer. Det handler simpelthen om uforudsigeligheden.
Der følger tre-fire virtuelle linser, film og blitz-modeller med i basisversionen, og du kan kombinere dem på kryds og tværs. Dertil kan du investere i ekstra udstyr via app’en, hvis du ønsker det.
Skud gemmes automatisk i kamerarullen og kan naturligvis deles automatisk på sociale netværk. Minus er, at Hipstamatic er temmelig langsom.