Fars egen Nintendo

Nintendo har i sin seneste konsolgeneration været ekstremt dygtig til at opdage nye markeder, som er fri for konkurrence frem for at gå i frontal krig med de andre konsolmastodonter. Nintendo DS var en konsol, som ikke udfordrede den tekniske kapacitet, men i stedet satsede på innovation, robusthed, mobilitet og enestående spil. De to skærme, trykfølsomheden, stylus-pennen og mikrofonen blev i 2008 suppleret med et kamera og internetbrowser, da Nintendo DSi blev udgivet. Med Nintendo DSi XL har konsollen fået vokseværk på flere måder: Konsollen er større, skærmene er større, og den er henvendt til hjemmets største familiemedlem. Nintendo DSi XL kan købes herhjemme i to ret uortodokse farver: Mørkebrun og vinrød. Tydeligvis en konservativ og stilren farvepalet som cementerer konsollens adressering mod en voksen målgruppe. Konceptuelt løsriver Nintendo DSi XL sig fra definitionen som avanceret bib-bib spil for i stedet at kigge truende på mini laptops og e-bogslæsere. I forhold til dette er det so-so med konkurrencedygtigheden, for XL er først og fremmest en mobil spillekonsol, som også kan et par andre ting.

Fakta

Nintnedo DSi XL
VEJL. PRIS: 1.499 kr.
PRODUCENT: Nintendo

PLUS: Store skærme, større konsol og stor stylus-pen. Bedre for voksne hænder. 1000 point at snolde for i DSiWare butikken. Tilgiveligt prisleje.

MINUS: Lille hukommelse. Understøtter ikke MP3. Selvom funktionerne har et bredt potentiale, kan den næsten kun bruges til spil. dommen

DOMMEN: Nintendo DSi XL er mest glad for sine store skærme og voksne appel, men dens sekundære funktioner trænger til en gevaldig opstrammer. Måske er XL ikke nok argument for at udskifte en tidligere DSi, men kan anbefales, hvis du med sikkerhed har behovet.

Poleret finish og blank metallic

Hold da op. Skærmenes størrelser skal absolut ikke undervurderes. Når man folder den glatte, stilrene Nintendo ud, så viser der sig et par store 4,2” skærme, og første tanke er, hvilket frisk pust det kan give den gamle spilkollektion. Slut med at sidde med næsen 10 centimeter fra skærmen og med et krampagtigt greb forsøge at overleve spillets sidste level. Knapper og funktioner er stort set det samme, som vi kender fra den tidligere DSi, men afstandene passer bedre til en voksen hånd. Som noget nyt medfølger der to stylus-penne: En lille pen som atter opbevares i siden på konsollen og en stor kuglepen-size stylus i løs vægt. Noget er dog forsvundet på XL-udgaven: Der er ikke længere mulighed for at indsætte gamle GBA-spil i konsollens bund, så den er ikke bagudkompatibel. Et mærkeligt offer i overgangen til XL.

Under kølerhjelmen

Pling! Med den gamle, velkendte lyd er Nintendo XL tændt, og meget ligner faktisk det gamle. Skærmens størrelse har dog gjort brugerfladen lidt mere pixeleret, men når først musikken spiller, og Mario hopper på Bowser, så forsvinder pixel-størrelsen i bevidstheden. Forvent dog endnu ikke den knivskarpe hi-res billedkvalitet, vi ser på en PSP. Nintendo DSi XL er hundrede procent bagudkompatibel med alle gamle DS-spil, og derfor er der ikke pillet ved selve opløsningen. Brugerfladen er endnu så simpel, at børn kan bruge den, og der medfølger lidt forskelligt præinstalleret software: Et lydprogram, et fotoalbum med redigeringssjov, en browser, en ordbog med tysk, fransk, engelsk, spansk, italiensk og japansk samt en mini-udgave af Dr. Kawashima’s Brain Training.

Kameraet i konsollen er ikke forbedret i forhold til tidligere og kan ikke leve op til den nuværende standard i eksempelvis mobiltelefoner. Det eneste, man kan bruge kameraet til, er at gemme billeder i sin Nintendo og uploade et foto til sin Facebook-profil. Det er til gengæld nemt – næsten Apple-nemt. Browseren har nogle uheldige problemer. Den understøtter naturligvis ikke Java, men et større problem er, at konsollen hurtigt løber tør for hukommelse, når den henter større websider. Jeg kunne bl.a. ikke engang tjekke min Gmail-konto med browseren, hvilket hurtigt reducerer funktionaliteten. Med lydprogrammet kan man afspille musikfiler fra et SD-kort, men konsollen kan ikke læse almindelige

MP3-formater. Kun MP4 codec/ACC. Bravo, Nintendo – en perfekt måde at gøre en funktion nærmest ubrugelig. Svaghederne spolerer konsollens evne til at være et medie, der kan lidt af det hele.

Hvad der derimod er nemt, er opsætningen til internettet og at logge ind på DSiWare-butikken, hvor man kan købe spil over nettet. Som en lille velkomstgave får nye ejere af en Nintendo DSi XL 1000 point at snolde for. Nok til at købe to ret gode spil, eksempelvis Dark Void Zero og Pinball-spillet The Ancient Becken. Udvalget i butikken er dog endnu ret magert – slet ikke på niveau med WiiWare, så der er plads til udvikling. Nintendo DSi XL virker som et oplagt medie at læse bøger på ved at tilte den på højkant, men udvalget af bøger er endnu småt og ikke til rådighed i DSiWare.

Nintendo DSi XL havde ellers potentialet for at være en multimaskine, som kan lidt af det hele, men svaghederne gør den endnu mest oplagt til spil. Dens købeværdighed er mest afhængig af brugerens behov – og de store skærme. Dette er en konsol til farmand, som gerne vil engagere sig mere i børnenes spil, men synes, at den gamle DSi-konsol ikke passer til den øvre aldersklasse. Prisniveauet er kun et par hundrede kroner mere end den lille DSi, så føler man behovet, er der ingen grund til at købe mindre end XL.