For mange mennesker er det ikke nok, at din venlige vejviser i forruden taler med en blød herre- eller damestemme, og gps-giganten TomTom har længe givet mulighed for, at du kan tilkøbe særlige stemmer til din GPS såsom Darth Wader eller C-3PO. Er du ikke Star Wars-fans, kan du dog glæde dig over, at Twentieth Century Fox har givet lov til, at Simpsons-stemmerne finder vej til TomToms vejvisere.

Skal du have Homer, Marge eller Mr Burns på din GPS?
I første omgang betyder det, at du nu kan blive hundset rundt af Mr Burns i din bil med hans slibrige onde stemme. Du kan også vælge Marge Simpsons lidt blidere stemme eller, hvis du tør, lade Homer guide dig rundt… Og måske er der flere stemmer på vej.
De tre Simpsonsstemmer kan købes på Tomtom.dk for 75 kroner stykket. Her kan du også høre et preview på hver af stemmerne. Har du købt TomTom-navigation til din iPhone eller iPad, kan du naturligvis også købe stemmerne og til blot 36 kroner stykket.
Hvilket favorit-Simpson ville du have til at guide dig rundt på vejene?