Ikke ufortjent er der altid en gigantisk opmærksom-hed rettet imod Rockstar Games nye titler. Med det første spil i ”Grand Theft Auto” serien, der så dagens første lys i 1997, har det kompromisløse spilselskab slået sig an på karakteristisk grov humor og anarkistisk stil og ikke mindst nyskabende og meget grundige spil. Westerneposet ”Red Dead Redemption” er på ingen måde en undtagelse. Er man GTA fanboy, behøver man ikke at spejde andre steder hen.
Red Dead Redemption PRODUCENT: Rockstargames PLUS: Spilbarhed, univers og indlevelse går op i en højere enhed.
MINUS: Det bliver svært at slippe controlleren, når du først er kommet i gang.
DOMMEN: Et must til din spillekonsol. Dit lokale pizzzabud kommer til at hade dig.
FAKTA: PS3 og Xbox 360
I ”Red Dead Redemption” tager man rollen som den slidte og støvede John Marston, en tidligere revolvermand der med tiden har stiftet familie. Da årstallet er 1911, står USA på grænsen mellem at være et tidligere lovløst kontinent og nye, industrielle tider. Det betyder nye tilstande og magtforhold, og da føderale bagmænd truer Marstons otium, presses han ud i en desperat jagt og gensyn med sin tidligere bande. Da de ikke vil overgive sig frivilligt, må Marston ty til andre midler og svinge seksløberen igen.
Der er naturligvis lagt op til lidt af hver, når Rockstar Games møder et spaghetti-werstern univers på mellemhånd – det siger næsten sig selv. I bedste sandkasse-tradition er der bygget et gigantisk univers op omkring hovedpersonen – og det kommer til sin ret på de øde stepper, når man traver rundt med sin hest. I bedste Rockstar-stil byder ”Red Dead Redemption” på et sandt overflødighedshorn af muligheder, der både er tilknyttet hovedhistorien, en lang række sidemissioner og situationer Marston spontant bliver kastet ud i. Prærien har sin helt egen døgncyklus og kultur. Det betyder, at både mennesker og dyr omkring en går deres helt egen gang, med eller uden indblanding af spilleren. Der er mulighed for at kaste sig ud i hasardspil, man kan jagte dyr, som så kan slagtes og sælges herefter. Man kan afværge eller deltage i forskellige kriminelle handlinger, som eksempelvis at røve diligencer eller tilfældige personer. Og så er der naturligvis mulighed for at ride rundt i de fantastisk flotte omgivelser.
Universet er enormt, det finder man hurtigt ud af ved at ride rundt på må og få. Der er mulighed for springe transporttiden over, men det er sjældent, at man keder sig på hesteryggen. Enten fordi naturen indbyder til, at man kan indsamle planter, jage dyr eller gå på skattejagt, men også fordi man ofte involveres i overfald eller redningsaktioner. Det er nærmest umuligt at kede sig i ”Red Dead Redemption”. Selve styreformen minder meget, om den vi kender fra ”GTA”-serien, dog med et par modifikationer. Da man er hårdhudet revolvermand, kan man slå over i et såkaldt ”red eye mode” – dvs. en slags slow motion under actionsekvenserne. Det er særdeles brugbart, særligt når man står over for bander, man skal nedkæmpe ene mand. Rent teknisk er ”Red Dead Redemption” et lille mirakel. Visuelt set er naturens gang fantastisk detaljeret, lige fra præriens flora til byernes pulserende liv. Underlægningsmusikken er en meget Ennio Morricone-inspireret lydflade, der indimellem krydres af egentlige sange af bl.a. José Gonzales – hvilket er perfekt. Persongalleriet er lige i skabet, hvor stemmerne passer overraskende godt, og dialogarbejdet, helt i Rockstar Games ånden, er underholdende og troværdige. Alt dette piftes op af en fremragende online del, som jeg iøvrigt ikke har set bedre på PS3, hvor man både kan udføre missioner i ”free roam”og hygge sig med venner.
”Red Dead Redemption” er alle dage et helt unikt spil, der rykker grænserne for, hvad PS3’en er i stand til – og hvor lang tid man kan bruge på et spil. Mulighederne i spillet er stort set uendelige i dette mesterværk – og allerede nu er der i øvrigt kommet ekstra missioner på PSN. Det er fængslende, langtidsholdbart og eminent udført. Rockstar Games har gjort det igen – og der er kun én vej: Ned at hente dette spil med det samme!
