Jeg har stadig min første tur i en Tesla til gode. Jeg ved, at det nok skal lykkes for mig før eller siden at få tilranet mig en tur i en, så også jeg kan mærke den ben-knusende, gearløse acceleration fra den mærkeligt lydløse bil.
Den er dog forholdsvist pebret i Danmark (hej politikere, der synes det er fedt at beskatte el-biler helt ihjel), og Roadster-udgaven er også forholdsvist ubrugelig for en familie på 5. Og der er vist også en sedan på vej, der tilmed skulle være billigere?! I USA i hvert fald...
Men kan du “nøjes” med to sæder + en bil der accelerer mere almindeligt en Tesla’ens 3 sekunders 0-100 tid, så skulle du måske overveje en Dartz Jo-Mojo fra Estland?
Den anslås at komme til at koste € 30.000 / DKK 223.202 (+ danske skatter og afgifter...), hvilket er cirka 1/3 af Teslaens pris. Det virker meget fornuftigt, da den med sine 80 heste er cirka 1/3 så kraftfuld som Tesla’en, og den deraf følgende 0-100 tid på 9,5 sekund ligeledes cirka 3 gange så langsom.