Det kan godt være, at du har en lækker, stor skærm på arbejdet eller derhjemme, men en ekstra skærm kan faktisk være ret praktisk. Det var konklusionen efter, at undertegnede har haft Lilliput USB-monitoren til test i længere tid.
Lilliput USB-monitor VEJL. PRIS: 795
PRODUCENT: Coolstuff PLUS: Kræver ingen strøm. Virker til både Mac og pc. Indbygget videokort.
Hurtig opsætning.
MINUS: Skærmen kunne sagtens have været et par tom-
mer større. Foden glider for let, hvis skærmen står lodret.
DOMMEN: Ideel hvis du gerne vil have en ekstra skærm til din pc, hvor du kan
holde øje med dine sociale medier, overvågningskamera, fotos m.m.
FAKTA: Skærm: 7 tommer, 800x480 pixel, 16:9-format.
Tilslutning: USB 2.0
Understøtter: Mac (Intel), Windows XP, 7 og Vista
Dimensioner/vægt: 19 x 12,5 x 2,5 cm / 450 g
Den lille 7-tommer skærm er utrolig let at sætte op. Du smækker bare det medfølgende USB-kabel i henholdsvis din Mac eller pc, og så i skærmen. Derefter installerer eller downloader du software – og så er du kørende.
Du kan for eksempel bruge skærmen til din Messenger eller Facebook, så du samtidig med dine Excel-ark eller PowerPoint-præsentationer kan holde øje med dit sociale liv. Hvis du f.eks. har en lang række venner på Messenger, kan det være praktisk at rotere skærmen, så den står lodret. En lille fod bag på skærmen drejes blot. Her oplevede vi dog, at foden ikke kunne holde positionen ret godt i oprejst tilstand. Opløsningen på skærmen er god med en rigtig fin betragtningsvinkel.
Efterhånden som vi blev afhængig af den ekstra skærm til f.eks. at styre iTunes, se video, fotos, holde øje med en vis Aske-sky osv., savnede vi dog mere plads end blot de 7-tommer. Er det nok for dig, får du en fin og bærbar, lille, ekstra skærm, der både fungerer under Mac og pc.