En moderne kvinde er ikke tilfreds med sin tilværelse og beslutter sig for at rejse ud i verden og finde sig selv. Det lyder som en kliche, men det er nu engang den grundlæggende handling i Elizabeth Gilberts bestseller ”Spis bed elsk”, der er blevet filmatiseret med Ryan Murphy i instruktørstolen.
Bortset fra den glimrende ”Running with Scissors” har Murphy mest beskæftiget sig med tv-underholdning som ”Glee” og ”Nip/Tuck”, og den lette tone har han bragt med sig over til det store lærred.
De humoristiske øjeblikke fylder mest i filmen, der bedst kan betegnes som en dannelsesrejse i tre stadier. Jeg tvivler på, at målsætningen med filmen har været ret meget mere end at skabe en omgang lettilgængelig underholdning.
De anmeldere, der har beskyldt filmen for at være et tyndt opkog på en selvhjælpsbog, har efter min mening overvurderet filmens ambitionsniveau.
Jeg opnåede heller ingen ny selvindsigt ved at se Liz’ eksotiske eventyr, men en eller anden indvirkning må filmen have haft på mig, for jeg sidder efter at have set de fantastisk smukke omgivelser, som filmen er optaget i, tilbage med en stor lyst til at bestille en flybillet til Bali!
