Så skete det – det længe ventede “The Elder Scrolls V: Skyrim” fik endelig set dagens lys. Alle medier med respekt for sig selv har overdynget “Skyrim” med så meget ros. Er det enorme knæfald så fortjent? Åh ja. “Skyrim” finder sted 200 år efter “Oblivion”, det foregående spil i serien. Kongen er blevet myrdet, der er uro i landet på grund af magtkampe. Og fordi der på mystisk vis er dukket drager op i massevis.
The Elder Scrolls V: Skyrim PRODUCENT: Bethesda PLUS: Eminent spildesign, grafik, musik, stemning og episk gameplay.
MINUS: Småfejl i grafik.
DOMMEN: Ikke det perfekte spil - bedre!
FAKTA: Platforme: PS3 og Xbox 360
Som en af de helt eneste er hovedpersonen, til sin egen overraskelse, “dragonborn”. Han har drageblod i årerne og kan derfor suge dragernes viden og evner til sig. Alduin, en oldgammel grusom og gigantisk drage, der ikke for sjovt har tilnavnet World Eater, er nemlig ikke dukket op for hyggens skyld. Og hvem andre end dig kan redde verden? Nu kunne det hurtigt lyde som et klassisk rollespil med lineær narrativitet, hvor spillet er gennemført, efter superskurken er blevet dræbt. Berthesa påstår, at spillet skulle have nok til 30 timers ren spil til historiedelen. Ganske givet. Men nu er universet i “Skyrim” uoverskueligt stort, antallet af sidemissioner er nærmest uendeligt, og hovedpersonen kastes hele tiden ud i kamp, borgerkrig, nye eventyr og møder alt fra varulve til onde troldmænd.
I skrivende stund står den på over 50 timers spil, og jeg er ikke tæt på at have udforsket en tredjedel af “Skyrim”. Hvorfor ikke stoppe, mens legen er god? Simpelthen fordi det er umuligt ikke at lade sig forføre af at gå på eventyr, udforske ukendte sletter og skumle underjordiske grotter. Og lade sig beruse af de mange slag, at nedbrænde en by eller at overvinde en tyrans hær, med magtfuld magi og bloddryppende sværd. Pointen med “Skyrim” er nemlig ikke bare at gennemføre – nej, det er et autentisk og organisk rollespil, hvor livet går sin gang. At udvikle sin karakter, blive gift og blive partner hos en handelsmand. Hvis man gider, men pengene skal jo tjenes et sted, mens man er på eventyr.
Det er stort set umuligt ikke at blive grebet. Særligt da også lyd, grafik og spildesign er så fandens potent og indlevelsen komplet.
