Hvem sagde, at Dell ikke kan finde ud af at lave sexede laptops? De har i alt fald ikke set den ny Latitude XT2 med multi-touch.
Okay, den business-venlige mørkegrå farve er der stadigvæk, men alt andet ser lige så godt ud som et italiensk jakkesæt. Det er en tablet PC, så du kan dreje den 12,1-tommer store skærm på alle mulige måder. Når du er færdig med at lege med skærmen, så kan du enten bruge det indbyggede tastatur eller gøre brug af multi-touch-funktionaliteten til at få ting til at ske. Det er helt sikkert noget, der vil tiltrække sig opmærksomhed ved det næste vigtige businessmøde.
Indmaden er heller ikke helt skidt med en 1,2 eller 1,4 GHz Core2 Duo-processor, op til 4GB DDR3-hukommelse og 120GB harddisk (eller en 128GB SSD-disk). Der er selvfølgelig Wi-Fi, Windows Vista og et batteri, der giver dig op til 11 timers batterilevetid. Yes, du læste rigtigt!
Dell Latitude XT2 kan bestilles allerede nu på Dell.dk og koster 15.000 kr.