5/Myspace
Den mest populære sociale netværksside fra 2006 til 2008. Myspace var omkring 10 milliarder værd i 2007, men så kom Facebook, og det var hurtigt slut med succesen – profitten styrtdykkede, og medarbejdere blev fyret. Den radikale firmareddende løsning? Ændr ordet “space” til et mellemrum. Det skal nok virke.
6/Sonic The Hedgehog
Sonic, som vi kender fra 1990’erne, var en hardcore, “ødelæg alt, hvad der kommer i vejen-bølle”, du helst ikke ville komme i lag med. I dag er Sonic the Hedgehog blevet mildere og bliver ofte overhalet i olympiske begivenheder af fede italienske håndværkere. På et tidspunkt rider han endda på en hest. En hest! Et pindsvin på en hest?! Hvad bliver det næste – en blikkenslager, der rider på en dinosaur? Æhhh…
7/Digg
Den demokratiske sociale nyhedsdelingsside undergik noget af et redesign den 25. august sidste år. Man fjernede utallige funktioner, som folk rent faktisk godt kunne lide, og blev beskyldt for at favorisere historier fra store, grimme kommercielle nyhedssider frem for menigmand. Den 30. august blev omdøbt til “Drop Digg-dag”, og CEO Kevin Roses opsigelse blev accepteret tidligere i 2011.
8/ De fleste bands, der bliver elektriske
U2’s album “Pop”; The Killers, der spørger, om vi er mennesker eller ... øh ... dansere; Robbie Williams med hans Rudebox-katastrofe; de gigtplagede drum & bass-indslag i David Bowies 1997-Earthling-album … Gør os en tjeneste, drenge: Træd lige så stille væk fra synthesizeren!
9/Alle Facebook-ændringer, der nogensinde er lavet
Eller sådan virker det i hvert fald. Hver gang den sociale netværkgigant laver bare den mindste opdatering, starter Facebook-masserne med at brokke sig, som om Zuckerberg og co. nogensinde ville rette sig efter menighedens mening og ændre det tilbage igen. En dag senere er der ikke nogen, der har nogen ide om, hvordan det “gamle Facebook” så ud, da de bruger al deres tid på at poste meningsløse og egocentriske status-opdateringer.