Blu-ray 2. generation

Full HD-opløsning på fladskærmen. Det er herligt, og skal det være ægte Full HD med 1920 x 1200 pixel, kan det næsten kun foregå gennem computeren eller via en Blu-ray-afspiller. Langt de fleste tv-stationer med HD-opløsning sender nemlig i 720p/1080i standarden, og selv om det i praksis er mindst lige så godt som 1080p, så er kvaliteten fra en Blu-ray-film ofte bedre. Grunden er den, at selvom det er HD-opløsning, så er der forskel på kvaliteten af udsendelserne, og den kan variere. Se bare på en dvd-film, her kan være kæmpe forskel fra en film til en anden, men en film i høj kvalitet banker næsten altid tv, selv om det er blevet bedre med de digitale signaler.

Det samme gælder Blu-ray-afspil-leren. Der er stor forskel fra film til film, men uanset hvilken film, du ser, er der et spørgsmål, som altid springer frem: Er det nødvendigt at købe en dyr maskine? Formatet med den høje opløsning giver jo høj kvalitet selv fra billige afspillere.

Ser man tilbage i historien, kan man tage cd-afspilleren, som jo lyder forskellig fra model til model. Det samme gælder dvd-afspilleren – de dyre modeller giver ofte bedre gengivelse af både lyd og billede.

Godt at være tung

Man kunne ellers let tro, at der ikke var den store forskel på afspillerne, når de på papiret kan det samme. Det samme gælder et flad-tv – det er næsten umuligt at se på specifikationerne, om det ene er bedre end det andet. Et godt tv kan faktisk have ringere tekniske specs end et dårligere tv. Forklaringen ligger i de billedkredsløb, der er i et tv, og det samme gælder for Blu-ray-afspilleren.

Selve drevet, der læser skivens mange data, er også afgørende. Et sådant drev er nemlig ikke fejlfrit. Når det læser data, kan der opstå fejl, som bliver korrigeret af kredsløb, men da der er tale om et gæt, bliver det aldrig perfekt. Det betyder ikke, at Bill Gates vil ligne en Brad Pitt, men det kan give små pixelfejl eller et billede, som ikke har helt den ro som de bedre Blu-ray-drev. Derfor er den mekaniske konstruktion vigtig. Er apparatet tungt, vridningsstabilt og står på fødder, som kan dæmpe vibrationer, har det betydning for billedkvaliteten. Det er noget, man har vidst i Hi-Fi-verdenen længe, hvor de bedste cd-drev er store kæmper med dobbelt chassis.

Dernæst kommer de billedforbedrende kredsløb, som konverterer og sender billedet videre. Også de kredsløb der sender data ud gennem HDMI-kablet, har stor betydning. Kvalitet af chips, kredsløb og selv de indvendige kabler tæller, når man kommer op i kvalitet. Samme forskel, der kan opleves i billedet, kan også opleves i lyden.

Hurtigere opstart

En af forbedringerne i de nye genera-tioner af afspillere er opstartstiden. De første generationer var så længe om at starte op og loade filmen, at du kunne nå at gå med hunden, inden filmen var klar. Ok, lidt overdrevet, men det var lidt som at se TV3 med en reklamepause – man har glemt, hvad man skal se, før det går i gang.

Der er stadig forskel på, hvor hurtigt afspillerne er om at starte op, men det positive er, at alle i testen klarede alle film nogenlunde lige hurtigt. Pioneer og Denon var hurtigst med en gennemsnitstid på 22-30 sekunder, Panasonic lå et par sekunder efter, og LG var maks. seks sekunder langsommere end de dyreste. NAD var i snit som Panasonic. De er alle godkendt, men det er værd at tjekke i butikken.

Vis mig din Blu-ray og …

Jeg skal sige dig, hvem du er! I testen du kan læse her tester vi fem forskellige Blu-ray-afspillere i hver sin prisklasse. Testen afslører, at kvaliteten bliver bedre, hver gang vi går en prisklasse op. Det er ikke så meget features og funktioner, du får mere af, for de to billigste har flere funktioner end de dyreste!

De dyreste er entusiastmaskiner til dig med en heftig hjemmebiograf eller en fladskærm i superklassen. Men tager vi dem fra en ende af, så får du med en 2.000 kroners maskine en, der klarer det hele og gør det hæderligt. Ofrer du 3.500 kroner, får du en maskine, som er et rent best-buy på markedet. Den giver en billedkvalitet, som er tæt på de dyre.

NAD er et entusiastmærke, og de kan også begå Blu-ray-afspillere. Denon er en rendyrket entusiastmodel uden forstyrrende lydkredsløb. Den skal helst bruges med surroundforstærker. Testens dyreste fra Pioneer tilbyder færre features end de to billigste, men her er indbygget videokredsløb, som betyder fantastisk billedkvalitet, og er et rigtigt godt bud til dig med hjemmebio i den tunge ende.

Dyr eller billig?

Spørgsmålet er jo så bare, om du er til en udmærket billig-model eller en high-end, som er så lækker, at du vil have et billede af den med i inderlommen? For faktum er jo, at køber du den helt billige, får du stort set alt det, du har brug for. Herunder BD-live funktion og ikke mindst en billed- og lydkvalitet, som ligger langt over selv gode dvd-afspillere. Og disse kan naturligvis også afspille og opskaleres, så du får HD-opløsning fra en dvd-skive. Svaret er ikke ligetil – for det afhænger af dit behov og ambitions-niveau. Har du en god projektor eller et stort godt flad-tv, kan du uden problemer se forskel fra model til model. Og regner du med at købe en bedre tv/projektor, kan det være dyrt at købe billigt.

For selv om du ikke vil være ked af at se film på for eksempel den billige LG, så vil du kunne se, hvor stor forskellen er, uden at have pilotsyn, hvis du sætter en af de dyrere modeller til lige bagefter. Kompromiset er godt. Den billige Panasonic viser sig i praksis at være et fremragende køb. Den er et godt kompromis, som du vil kunne leve med i mange sammenhænge uden at være ked af kvaliteten. Derfor vinder den. Men derfor kan vi jo godt drømme om de dyrere modeller, ikke?

Læs T3's test af Blu-ray-afspillere HER.