Kunne du tænke dig at hjælpe tusindvis af danskere gennem trafikken hver morgen? Tomtom har, i samarbejde med radiostationen Nova FM, indledt jagten på en den person, der skal være den officielle danske stemme i Tomtoms GPS-navigatorer. Ud over æren bliver vinderen belønnet med en splinterny Toyota Aygo – naturligvis udrustet med den seneste model fra Tomtom.
”Vi vil på en sjov og anderledes måde med hjælp fra det danske folk finde en ny stemme for vores navigationsenheder, så vi kan hjælpe danskerne med at finde sikkert og simpelt frem til deres destination” siger Jens Henriksen, Regional Manager Nordic Tomtom.
Konkurrencen starter i dag, 31. maj, i Nova FM’s eftermiddags-program Nova eftermiddag. Alle lyttere kan deltage ved enten at ringe ind til NOVA FM på 7022 2246 eller ved at uploade et bidrag til radiostationens hjemmeside på www.novafm.dk. I løbet af de to uger konkurrencen varer, vil udvalgte bidrag blive afspillet på Nova FM, hvor de vil blive bedømt og kommenteret.
Man kan også vælge at møde op i en af de otte Bilka forretninger rundt om i landet, der på udvalgte dage har opstillet små indspilningsstationer:
Torsdag d. 3. juni: Bilka i Næstved og Tilst
Fredag d. 4. juni: Bilka i Hundige og Kolding
Fredag d. 11. juni: Bilka i Odense og Esbjerg
Lørdag d. 12. juni: Bilka i Viborg og Skalborg
Den heldige vinder vil blive interviewet live i studiet i NOVA FM’s eftermiddagsprogram fredag den 18. juni. Efterfølgende vil vinderen blive inviteret til et topprofessionelt lydstudie for at indspille de stemmeinstruktioner, der fremover vil være at finde på alle TomTom’s navigationsenheder i Danmark.
Må den bedste mand vinde ...