Hvad sker der, når man beder folk om at lade kreativiteten få frit løb og designe fremtidens gadgets? Ja, i Altec Lansing og Plantronics tilfælde, så får man forslag som behårede højttalere, hovedtelefoner af træ og guld og højttalere i form af hængende bowlingkugler.
De spøjse designs kom som reaktion på en designkonkurrence Altec Lansing og Plantronics har udskrevet, og intet mindre end 3.500 folk sendte deres design ind – herunder 26 fra Danmark. Konkurrencen gik ud på at designe fremtidens højttaler og fremtidens headset.

Mini hedder denne minimale højttaler.
Selvom vi er vilde med de svensk-designede behårede højttalere (se galleriet til højre), så blev fremtidens højttalerdesign en ultra mobil højttaler, du kan smide direkte i din MP3-afspillers jack-stik. Det er Kimming Yap og Yulia Sakson fra Singapore, der står bag det minimalistiske design.
Vinderen i headset-kategorien blev dette ultra-seje headset/armbåndsur ved navn ”On Time”, skabt af Pedro fra Portugal. Det fungerer både som headset og kan sættes fast i armbåndsuret og kan byde på så trendy funktioner som en trykfølsom LCD-skærm.

On Time-headsettet vandt titlen som det bedste headset-design.
Om de to eller flere af de andre design bliver virkelighed, melder Altec Lansing og Plantronics ikke noget om, men deres produktdesignere har udtalt, at de vil lade sig inspirere af dem… Vi vil vente spændt.
Se flere designforslag her.