REMAKE-EPIDIMIEN har været over os længe nu, men ”Bangkok Dangerous” må alligevel være kulminationen. En hovedløst ringe eksekveret gentagelse af en tilsvarende middelmådig film – så bliver det vist ikke mere grisk. Den oprindelige film (af samme titel) daterer nu 10 år tilbage, og trods instruktørbrødrene Pangs thailandske succes har de åbenlyst ikke lært noget siden da. Filmens præmis er det samme, men udførelsen er endda ringere end i 1999, hvor brødrene ellers var helt nye i faget. Det er mildest talt pinligt.
PRIS: Ca. 250 kr.
DOMMEN: Det ringeste har nu fået noget nyt at efterleve. Jeg mener ikke, at
”Bangkok Dangerous” kan defineres som gennemsnitlig eller middelmådig,
så god er den bestemt ikke. Det er uden tvivl én af de ringeste
eksekveringer af et i forvejen banalt udgangspunkt, jeg mindes at have
set. At man forsøger at koge suppe på noget, som i forvejen er
middelmådigt er én ting, men at man efter 10 år gør det endnu ringere,
det er jo nærmest en bedrift i sig selv.
FAKTA: Instruktør Oxide Pang Chung og Danny Pang
Medvirkende Nicolas Gage, James With, Charles Yeung m.fl.
Joe (Nicolas Cage) spiller den kyniske, men udbrændte, lejemorder som efter mange år i branchen ønsker at træde tilbage. Hans sidste fire jobs skal afsluttes i Bangkok, hvor han pludselig lader til at miste grebet om den koldblodighed, han ellers er kendt for. I stedet for at holde sig for sig selv, opsøger han en lokal (døvstum) kvinde, som arbejder i et nærliggende apotek, og en affære udvikler sig. Desuden vælger han, modsat standardproceduren (som er at likvidere), at tage en medhjælper under vingen og lære ham op. Det hele lugter langt væk af andre blødsødne lejemorderfilm, men kunne sikkert have blevet … gennemsnitligt … hvis det ikke var for en uhensigtsmæssigt ringe udførelse.
Cage forsøger ihærdigt at hæve filmens niveau, men fejler gang på gang. Han forbliver en statisk og intetsigende skal, der bare skal skabe fremdrift – kedelig, forudsigelig fremdrift. Hvorvidt hans præstation er foranlediget af ringe instruering, eller at Cage så småt er ved at falde af på den efter talrige, elendige film, må henstå i det uvisse – men mon ikke det er begge? Faktum er, at den eneste gode skuespilpræstation i filmen kommer fra Charlie Yeung, der spiller Fon, kvinden som Joe indleder et forhold til. Hun får bare ikke et ben til jorden.
Fortællingens forudsigelighed er naturligvis med til at forværre helhedsindtrykket, men mange tilsvarende, let købte narrativer har formået at føre historierne til livs markant bedre. Der er ingen indlevelse at spore i ”Bangkok Dangerous”, hverken fra instruktørerne eller skuespillerne (bortset fra Yeung). En påtaget voice-over irriterer allerede fra filmens start med banaliteter og selvhøjtidelige gloser som falder pladask til jorden, hver gang den indre monolog skal suppleres med overfladiske visuelle elementer – og tilsvarende hurtigt overståede dialogsekvenser. Der er simpelthen intet troværdigt over universet, fordi det hele virker så uoplagt og gennemskueligt.
