Asus’ Eee-maskiner er kendt for at være særdeles prisbillige, men måske ikke det bedste valg, hvis du vil se HD-film.
Det vil altså sige indtil nu. Den nye Asus Eee Box 206 er nemlig blevet udstyret med en HDMI-udgang og grafikkort med HD-afspilning. Sammen med Eee Cine Media Player-programmet og den medfølgende fjernbetjening kan du sidde i sofaen og styre din filmsamling direkte på computeren.
Den har godt nok kun en 160GB harddisk, hvilket ikke rummer særlig mange HD-film, men du kan altid smække et billigt eksternt drev på en af USB-portene.
Den kommer med 1GB hukommelse, indbygget Wi-Fi og Windows XP med Service Pack 3.
Den fylder næsten ingenting, er musestille og har et så lavt strømforbrug, at du kan spare hundredvis af kroner sammenlignet med en almindelig pc, hvis du har den tændt det meste af døgnet.
Vi kender endnu ikke en dansk pris, men regn med at skulle af med cirka 2.500-2.700 kroner.