Det mekaniske er sådan set fire hjul, der er lavet, så den kan dreje på en tallerken. Den drives af en elmotor – separat til at køre og til at rotere klingen. Den, der slår græsset, er nemlig bare en klinge med fire blade, der roterer.
Dér, hvor det avancerede kommer ind, er styringen. Der er indbyggede sensorer, som mærker på forskellige ting. Den kan for eksempel mærke, hvor meget modstand der er i græsset og sætte farten derefter. Den mindste model Ambrogio L50 stopper, når den mærker, at der ikke er modstand. Altså ikke mere græs! Den er den første model i verden, der kan genkende græs. Den har dog en begrænsning i det område, den kan klippe.
De større modeller klarer fodboldbaner, men kræver til gengæld et kabel rundt i hele plænens kant. Det lyder ekstremt besværligt, men er faktisk til at have med at gøre. Man kan låne en maskine eller få forhandleren (mod betaling) til at lægge kablet ned i jorden. Det klares med en maskine og 100 meter tager 10 min. Du kan også lægge et kabel oven på jorden og fastgøre det med pløkker i hjørnerne. Efter et års tid er det dækket af jord.
Når robotplæneklipperen så ”ser” kablet, vil den stoppe og vende. Møder den et træ, vil den gøre det samme. Sætter du foden foran vender den – gør du det igen, vil den bare vende igen. Den bliver ved med at køre, til den kan mærke, at den mangler strøm, og selv kører tilbage til ladestationen.
Dyr eller billig?
Vi har prøvet tre modeller. Den mindste er helt manuel og skal sættes på græs, og kører til du synes, den er færdig – eller den løber tør for strøm. De to store modeller kan programmeres til at køre på bestemte tidspunkter på dagen og i løbet af ugen. Det klares med få tryk på et panel bag på maskinen. De kører selv i deres lille ”hundehus” med oplader, når de er ved at være i bund.
