Livet i High Definition

Du ser mange film og mener, du kan gøre det bedre selv. Så hvorfor ikke gøre som Spielberg og Von Trier? Starte med et videokamera. Modsat dem skal du ikke bøvle med analog film, der er meget fintfølende, du slipper for at gå i mørkekammer for at loade film, og du skal ikke fremkalde den bagefter.
Du kan bare vippe LCD-skærmen ud, trykke på én knap og filme i Full HD-opløsning. Spielberg og co. ville give deres første Oscar for at have haft den mulighed!

Det er faktisk så let, at selv børn kan filme. Camcorderen har i dag færre knapper end et digitalt kamera, så det er bare at tænde, trykke på knappen og så går alt automatisk.

HD-videoen er fyldt med automatiske features, som antiryste-funktion og andet der gør, at du kan skyde løs, uanset om det er børnefødselsdagen, ferien på Mallorca eller dit ambitiøse filmprojekt.

Uanset hvilken type du vælger, bør du dog prøve nogle af kameraets indstillinger. Herunder den såkaldte hvidbalance. Normalt vil den klare det fint selv, hvis den er indstillet til automatisk, men står du i de høje Alper med stærk sol, kan den blive snydt. Her ser farverne lidt mærkelige ud, og så kan det svare sig lige at bladre lidt i menuerne, så moster Lene ikke ser helt grøn ud i hovedet, når hun solbader på Bellevue!

Dogme er standard

Det at filme kræver faktisk så lidt teknisk kunnen, at det er andre parametre, du bør give opmærksomhed, før du trykker på den røde ”record”-knap. For med en video som dem vi tester på de næste sider, er du næsten per automatik blevet en dogme-broder.

Dine film vil blive håndholdt i 99 % af tiden, og det er derfor værd at bruge tid på at lære at holde kameraet stille. Ikke på grund af de små rystelser, når du zoomer, det skal billedstabilisatoren nok sørge for at eliminere, men for at billedet ikke bliver skævt i det vandrette plan. Tænk på, at filmen skal ses på en stor fladskærm, når du kommer hjem. Holder du ikke videoen nogenlunde i ro, skal alle, der er med til din premiere have uddelt de samme små poser, du finder i et flysæde!

Det samme gør sig gældende, når du zoomer. Brug den med omtanke. Filmer du en sekvens, så brug zoomen så lidt som muligt. Når du står og filmer, føles det måske som om, der ikke sker så meget. Men zoomer du frem og tilbage, bliver man bare irriteret, og ingen gider se din modige tur i vandrutchebanen. Af samme grund bør du holde sekvenserne så korte som muligt. Læg mærke til en professionel spillefilm eller en dokumentar: De længste klip varer sjældent mere end 10-15 sekunder, og der zoomes eller panoreres sjældent, og kun når det giver mening!

Rediger på stedet

Et godt fif er derfor at redigere filmen på stedet. Er en scene blevet for lang, så klip det unødvendige væk på stedet. Selvfølgelig kun det, du er sikker på, ikke skal med. Resten kan du klare, når du kommer hjem. Det kan du på en pc eller på en harddiskvideo. Har du ikke en sådan, kan du lave lidt redigering i kameraet, men en harddiskvideo er faktisk en af de bedste løsninger. Den er let at redigere på, og du kan overføre filmen til en dvd bagefter. Husk også, at HD-materiale fylder op mod fem gange så meget som standard video-opløsning. Så det er tunge datamængder, du skal håndtere. Endnu en grund til at lave filmklippene så færdige som muligt, når du skyder dem.

Format med format

Den båndbaserede video er yt – i hvert fald hvis du er trendy. Den samme vej går dvd-videoen. Vi skal have harddisk eller flash-hukommelse, når der skal filmes.

De fleste har en både-og-løsning i stil med du kan finde nogle, der både har harddisk og flashram-læser. Så kan du optage i lang tid på harddisken og overføre til flash-hukommelseskort eller videoen, når du kommer hjem.

De nyeste SD-kort-typer fås i såkaldt HC-udgave. Det står for high capacity og betyder, at du kan have endnu større mængder data på kortet. Samtidig er det hurtigt nok til at kunne lagre Full HD-opløsning, lydsiden og øvrige data. Hvilken løsning du vælger, er mindre vigtigt – bare der er en kortlæser, du kan optage på!

Instruktør for 2.000 eller 6.000 kroner?

Spørgsmålet er så, om du skal vælge en dyr eller billig løsning, for testen du kan se her og vores test generelt viser, at den moderne HD-video klarer de basale ting meget godt. Du bør tjekke, om den er god til at filme under ringe lysforhold, om den fokuserer hurtigt og i det hele taget er let at bruge.

Disse punkter klarer de fleste som sagt, men der er stor forskel på, hvilken pris du vælger, for testen viser med al tydelighed, at du får, hvad du betaler for. De to dyreste i testen er også klart de bedste. Den næstbilligste vinder på grund af høj kvalitet til god pris. Den billigste koster kun 2.000 kroner og er på papiret lige så god som de tre gange så dyre. I praksis falder den igennem! Så skal du optage mere end bare et par skud til internettet, kan du lige så godt komme til lommerne. Skal du kun filme engang i mellem, bør du overveje, om dit stilbillede-kamera ikke klarer instruktørdrømmene lige så godt.