Få nyheder om grej og gadgets direkte i din Indbakke. T3 er en del af nyhedsbrevet Update, der leverer daglige nyheder, tests og artikler. Læs mere og tilmeld dig her. | |
Her er du: Forside Bilen Navigation GPS på budgetSide 1 af 1 Tagget med: Amitech , blaupunkt travelpilot 200 , Mio Moov 370 , Tomtom One Europe 22 GPS på budget
Fire digitale vejvisere til under 2.000 kr. Hvilken får dig bedst og hurtigt fra A til B?Af Redaktionen ( 16. november 2008 16:25 ) Blaupunkt Trevelpilot 200  DU VED ALTID, HVOR LANGT der er til næste toilet, benzintank eller sted du kan spise langs ruten, når den lille Travelpilot er klikket fast i ruden med sit solide og lidt voldsomme beslag. Den viser, hvor langt der er, og dine børn vil elske dig for det, når I er på vej hjem fra Knuthenborg Safaripark, og de er loadet op med for mange colaer. Den kan i øvrigt også navigere rundt inde i selve dyreparken, men dens TMC kan dog ikke fortælle, hvor lang køen er til Tigerparken. Blaupunkt Trevelpilot 200 VEJL. PRIS: 1.600 kr. PRODUCENT: Blaupunkt DOMMEN: Blaupunkt har mange gode features men bliver slået markant af den lille TomTom One. FAKTA: - Indbygget TMC-modtager for dynamisk navigation og omdirigering ved kø
- Køadvarsel via TMC også uden aktiv rutevejledning
- Optimal rute - giver mulighed for valg af hurtig, kort, økonomisk, optimal eller miljørigtig rute
- Fejltolerant ved indtastning af bynavne
- Lyssensor for automatisk tilpasning af displayets lysstyrke til nat og dag
- Særlige destinationer (POI's) kan efterfølgende indlæses
- POI-oplysninger i rurevejledningen
- Visning af ankomst, restkøretid, afstand til målet
- Ruteplanlægning med op til 8 stop undervejs
- Tyverisikring via 4-cifret PIN-kode Den lille Travelpilot navigerer fint, om end den beder dig om at dreje lidt for tidligt – men bruger du selv hjernen lidt, har det ingen reel betydning. Selve stemmevejledningen klinger lidt kedelig og træt, og kortet er da også noget unuanceret. Til 1.600 kroner får du meget og god GPS, men den er lidt af en øjebæ at have hængende i ruden, og enheden virker ærlig talt lidt klodset. Det samme gælder indtastningen af destination, som har lidt for mange anslag at trykke på, før du f.eks. får vejnavnet frem. Mio Moov 370 DET HELE FOR DET HALVE! Ja, tak! Mio har en stor 4,3” skærm som på de dyrere modeller, og selvom designet og finish tydeligvis ligger noget under, så får du alt andet lige en stor GPS til en fin pris. Mio Moov 370 VEJL. PRIS: 2.000 kr. PRODUCENT: Mio DOMMEN: Stor skærm til lavpris og fin navigation. Men også tydeligt et billigt produkt. Så snart den tændes, er det tydeligt, at skærmen ikke har den glans, opløsning eller detaljering som de dyre modeller, men størrelsen gør det alt andet lige lettere at følge med på kortet, og der er dertil naturligvis bedre plads til ekstra information i siderne. Enkelthed er en dyd, og alt fra indtastning til selve menuen er da næsten pinagtig simpelt lavet… og tilført pingpong-lyde der lyder som noget, der kunne være taget direkte fra et tv-tennisspil fra slut 80’erne. Den er lidt langsom til at modtage information – flere gange måtte vi trykke en ekstra gang, og i det hele taget virker enheden en anelse sløv. Mio er et kompromis – du får en stor og alt andet lige velfungerende enhed til meget lav pris. Den er bedre end Amitech men lysår efter TomTom One.
Se den aktuelle dagspris her Amitech GPS 821 4,3” SKÆRM TIL LAVPRIS, en dansk producent og et design med let buet kant får Amitech til at ligne en B&O-enhed til bundpris. Så snart du får den i hånden, forstår du, hvorfor prisen er lav. Den har en lidt billig følelse. Amitech GPS 821 VEJL. PRIS: 1.800 kr. PRODUCENT: Amitech DOMMEN: Flot design og stor skærm til lav pris. Men desværre er skærmen ikke den bedste. FAKTA: 2GB hukommelseskort (SD) Alle landkort er færdiginstalleret på hukommelseskortet - en udenlands-tur kræver ikke nye installationer per land Køber du TMC-udgaven er TMC-antennen naturligvis med i prisen Stylus pen til touchskærmen er inkluderet i pakken USB-kabel Bilholder Oplader Som med Mio får du stor skærm til meget lav pris og ganske som denne, er skærmens kvalitet ikke så god, som når du ofrer det dobbelte. Amitech virker lidt klodset – ikke mindst dens holder er lidt for stor. Enheden starter hurtigt og finder rimeligt hurtigt satellitterne. Menuerne er lidt uigennemskuelige, f.eks. når der skal skiftes land. Heldigvis er den hurtig til at modtage ordrer. Navigationen er fin, og der er masser af plads til ekstra information på skærmen, men den føles ikke så effektiv – man har en fornemmelse af, at den kan give op når som helst. Hvad den dog ikke gjorde én eneste gang. Amitech har begået en fin enhed til en attraktiv pris. Du må undvære TMC, som kan tilsluttes mod merpris. Fint forsøg, men ikke god nok til en anbefaling.
Tomtom One Europe 22 DET ER EN VIDUNDERLIG ENKELTHED som gennemsyrer den lille TomTom. Den er så enestående og indlysende god, at vi i mange situationer foretrækker denne frem for de store forkromede typer! Tomtom One Europe 22 VEJL. PRIS: 1.600 kr. PRODUCENT: Tomtom DOMMEN: Så enkelt og genialt kan det gøres! Lille, kompakt, effektiv og billig. Absolut værd at overveje uanset pris! FAKTA: Bredde 9.2 cm Dybde 7.8 cm Højde 2.5 cm Vægt 148 g Navigationsinstruktioner, stemme komando genkendelse 2D / 3D kortperspektiv, TMC (Traffic Message Channel) klar, TomTom PLUS ready (via Bluetooth) Kort: Danmark, Sverige, Norge, Italien, Finland, Østrig, Spanien, Belgien, Irland, Frankrig, Tyskland, Luxembourg, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Vatikanet, Gibraltar, Polen, Rumænien Grunden er, at der alene er fokus på at have en kompakt og solid GPS-enhed. Tænk dig – en så ultra kompakt sag med så gennemprøvet teknologi og software til under 2.000 kroner. Skal du kun have navigation, behøver du ikke mere. Menuer og alt er, som du kender fra TomTom – det vil sige meget let og enkel og med den blideste og rareste stemmevejledning af alle. Dertil masser af information omkring hvornår du skal dreje og hvor. Alt er som det plejer, og det er godt. Det der skiller den ud, er det lette og fine design. Skærmen er ikke stor med sine 3,5”, men den har masser af lys. Læg dertil en genial, lille holder, som får de øvrige til at ligne noget, der er samlet af en 3-årig med sit første Legosæt, og vi har en vinder. TomTom One er meget basal, og vi elsker den for det. Se den aktuelle dagspris her Side 1 - Blaupunkt Trevelpilot...
Mio Moov 370...
Amitech GPS 821...
Tomtom One Europe 22...
...Blaupunkt Trevelpilot
...Mio Moov 370
...Amitech GPS 821
...Tomtom One Europe 22
- Side 2 Nyhed: | | | Nyhed: | | | Artikel: | | | Artikel: | | | Test: | | | Test: | | | Artikel: | | | Reklame: | | |
 Powered by |
|